Island, fiskeri og selvstændighed
Hjörtur J. Gudmundssons indlæg ved Folkerigsdagen
Oversættelse: Jesper Morville
(Hjörtur Gudmundsson er med i ledelsen af den tværpolitiske
islandske
EU-modstanderorganisation Heimssyn)
Tak for muligheden for at tale ved denne konference.
Er Island på vej ind i EU?
Jeg vil gerne begynde med at fastslå, at Island ikke på
nogen måde er på vej ind i EU. EU-tilhængerne
hævder selvfølgelig noget andet. Men der er i realiteten
intet, der tyder på, at Island nogensinde vil tilslutte sig EU,
og det er mere usandsynligt i dag end nogensinde tidligere - og ikke
kun på grund af den krise, EU for tiden befinder sig i.
Hverken i den islandske regering, i Altinget eller i befolkningen er
der opbakning til medlemskab. Kun et politisk parti, Den
socialdemokratiske Alliance, er tilhænger af EU; men det har ikke
emnet på sin dagsorden. Og det har kun ca. 1/3 af vælgerne
bag sig og kan derfor aldrig komme til at danne regering alene. Og
øvrige partier er mere eller mindre modstandere af at tilslutte
sig Unionen – også det liberale „Fremskridtspartiet” (ikke at
forveksle med det danske parti af samme navn, red.), der for tiden
danner regering sammen med Uafhængighedspartiet.
Lederen af Fremskridtspartiet, nuværende statsminister Halldor
Asgrimsson, er nok EU-tilhænger, men det er hverken partiets
næstformand eller det store flertal af dets vælgere.
Så ethvert forsøg på at få islandsk
EU-medlemskab på partiets dagsorden er mislykkedes.
På Island er vi rimeligt tilfredse med vores nuværende
samarbejde med EU. Vi er med i EØS-aftalen, der nok er
omdiskuteret, men i hvert fald skaffer os fuld adgang til EUs marked.
Og nok skal vi overtage en del EU-lovgivning vedrørende det
fælles marked. Men det er, iflg. en EFTA-rapport, kun 6,5% af EUs
samlede lovgivning. Og så er vi ikke deltagere i hverken EUs
fælles fiskeri- eller landbrugspolitik.
Fiskeriet
Men hvorfor har Island aldrig så meget som forhandlet om
medlemskab af EU? Det er en almindelig antagelse, at er vores
eneste grund til at holde os udenfor. Men det er ikke hele sandheden.
Som et af de vigtigste erhverv på Island har det
selvfølgelig vejet tungt i diskussionerne - og ville i sig selv
være en tilstrækkelig årsag til at holde sig udenfor.
I september 2004 kom der en rapport udarbejdet af hhv. fiskeri- og
udenrigsministeriet samt fiskeriets organisationer, der
konkluderede, at det ikke ville være i det islandske fiskeris
interesse at tilslutte sig Unionen. (Det har længe været
almindelig kendt.) Grundlaget for den islandske fiskeripolitik har
altid været, at landet selv må forvalte sine fiskeri- og
øvrige naturressourcer. Der stod direkte, at:
"Visse dele af EUs fiskeripolitik er i direkte modstrid med det
islandske folks rettigheder og interesser. ... Holdningen blandt det
islandske folk er, at vi ikke kan blive medlemmer af EU med mindre
vores specielle interesser indenfor fiskeri og fiskeressourcerne i de
islandske farvande bliver respekterede og sikrede gennem en
permanent ordning. Det islandske folk vil ikke, hverken nu eller i
fremtiden, overlade myndigheden over Islands naturressourcer og
livsgrundlag til andre. Og vi mener ikke, at EUs fælles
fiskeripolitik, der er skabt af andre nationer med henblik på
deres vilkår, vil passe også for Island."
Man kan roligt sige, at dette er den almindelige holdning på
Island. Selv fremtrædende EU-tilhængere har ofte og
højlydt forsikret, at EU-medlemskab ikke kan komme på tale
med mindre vi bevarer fuld suverænitet over vores farvande. Men
det vil EU selvfølgelig aldrig gå med til, fordi det i
praksis ville betyde enden på hele den fælles
fiskeripolitik, som den engelske minister Ben Bradshaw, udtalte det
under et besøg på Island sidste sommer. Hans argument var,
at hvis Island opnåede en sådan særbehandling, ville
andre EU-lande, der også har egne interesser at varetage
vedrørende fiskeriet, selvfølgelig forlange det samme.
Mr. Bradshaw tilføjede, at han havde stor forståelse for,
at Island derfor havde besluttet at forblive udenfor EU.
Økonomi og uafhængighed
Men, som jeg allerede har nævnt, er fiskeriet nok et tungtvejende
emne, men langtfra det eneste argument imod EU-medlemskab. Bl.a. er vi
islændinge meget glade for vores uafhængighed, og vi anser
uafhængigheden for at være en hovedfaktor i Islands
udvikling fra at være et af Europas fattigste lande i begyndelsen
af det 20.århundrede til i dag at være blandt verdens
rigeste
lande. Myndigheden over egne farvande er selvfølgelig en vigtig
side ved uafhængigheden. Men heller ikke på andre
områder, f.eks. økonomien, ønsker vi at
overføre vores magt til Bruxelles.
Centralisering og bureaukrati - to af EUs kendetegn - er ikke
populære på Island. Og økonomisk klarer vi os fint
udenfor Unionen. Island har haft en imponerende økonomisk
vækst siden 1995 (bortset fra året 2002). Sidste års
vækst i BNP var på 5%, og dette års vækst
spås at ville blive mindst lige så høj.
Arbejdsløsheden er kun på 2,1%, og Island er som regel med
på top 10 listen over de lande i verden, der klarer sig bedst.
Opinionsundersøgelser viser også, at islændingene
ikke ønsker at bytte vores islandske krone ud med Euroen; ikke
mindst fordi vores økonomi på mange punkter adskiller sig
væsentligt fra EU-landenes. Vores økonomiske udsving
hænger ikke sammen med EUs; de skyldes først og fremmest
udsving i priserne på fiskeprodukter.
Og så er det ikke smart at ens valutas kurs fastsættes
hensyn, der intet har med islandske forhold at gøre.
Vi ønsker heller ikke at opgive retten til at indgå
selvstændige handelsaftaler, frihandelsaftaler og aftaler
vedrørende fælles fiskeriområder. I dag har Island
mange favorable frihandelsaftaler med andre lande, flere af dem
indgået gennem frihandelsorganisationen EFTA. Og flere er ved at
blive forhandlede, f.eks. en aftale med Kina og sandsynligvis
også Indien. Hvis vi var medlemmer af EU kunne vi
selvfølgelig ikke selvstændigt indgå den slags
aftaler. Det kan vi kun,fordi vi er en uafhængig stat.
Skulle Island blive medlem af EU, ville vi ikke få meget at
skulle have sagt. I EU bliver medlemsstaternes indflydelse i stigende
grad afhængig af deres størrelse. Og vi er kun godt
300.000 indbyggere. Det handler
selvfølgelig om demokrati. Men vi kan nok enes om, at EU ikke
hører til blandt verdens mest demokratiske institutioner. Det
islandske folk har meget større indflydelse - på
omverdenen og på vores egne skæbner - i dag, end vi
ville have som EU-medlemmer. Og selv de islandske EU-tilhængere
medgiver, at den foreslåede EU-grundlov ikke gør EU mere
demokratisk.
Propagandaen for islandsk
EU-medlemskab
Hvilke argumenter kan EU-tilhængerne så bruge for at
overbevise befolkningen om, at vi bør melde os ind? Det har
ændret sig i de seneste år. I 1990-erne var deres
hovedargument, at vi ville komme for sent til det lykkelige tog til det
forjættede land.
Nogle år senere tog turen til Paradis sig knapt så
paradisisk ud. Nu hed det sig, at vi under alle omstændigheder,
før eller senere, ville blive nødt til at tilslutte os
Unionen, hvad enten vi kunne lide det eller ej. Og det er jo rent
nonsens.
I dag forsøger man stadigvæk at fremstille det som om et
EU-medlemskab er det eneste valg, Island har. Ellers vil vi blive
totalt isolerede. Og vi er for små til at holde os udenfor.
Med jævne mellemrum hører vi også, at Norge er
på vej ind i EU. Det har de hævdet i årtier nu - og
Norge holder sig fortsat udenfor Unionen. Men vi ved, at de norske
EU-tilhængere omvendt ofte påstår, at Island er
på vej ind. Det har de også påstået i
årevis. Og det er stadigvæk usandt.
EU-tilhængerne tilføjer, at hvis Norge bliver medlem af
EU, vil EØS-aftalen ikke kunne overleve. Til det kan man sige,
at EØS-aftalen blev udformet på et tidspunkt, hvor alle i
hvert fald i Bruxelles troede, at Norge var på vej ind i Unionen.
Og velfungerende aftaler vil kunne justeres.
Endelig hævder nogle EU-tilhængere, at vi da kan indlede
medlemsforhandlinger og se, hvor favorable aftaler, vi kan opnå.
Hvis vi ikke er tilfredse, kan vi jo bare lade være med at melde
os ind alligevel. Dette blev totalt gennemhuller sidste år af den
engelske europaminister Denis MacShane. Han fastslog, at forhandlinger
var udelukkede med mindre det var sikkert, at der var en udbredt vilje
i befolkningen til at tilslutte sig. Og selvfølgelig vil EU ikke
bruge ressourcer på skinforhandlinger.
Konklusion
Der er altså intet, der tyder på, at Island er på vej
ind i EU, i hvert fald ikke i en overskuelig fremtid. Som jeg har sagt,
er der hverken ønsker om eller vægtige grunde til at vi
skulle gøre det. Både hjemlige og internationale rapporter
har tydeliggjort, at vi klarer os meget bedre uden for Unionen end de
fleste EU-lande gør inden for den - ja på nogle
områder klarer vi os endda bedre end samtlige EU-lande.
Mere om emnet:
Island og den europæiske integration:
http://eunews.blogspot.com/2005/06/iceland-and-european-integration.html
Udenfor EU: eksemplet Island:
http;//eunews.blogspot.com/2004/04/outside-eu-case-of-iceland.html