Hovedpunkter i Frank Dahlgaards
indlæg ved Nordisk Folkerigsdag på Island 30. juli 2006:
Norden
– succes ude, fiasko hjemme
Norden er en stor succes på
næsten alle områder, og det erkendes af alle ude i det
øvrige Europa og den øvrige verden. Men hjemme i de
nordiske lande selv – specielt i Sverige, Norge og Danmark – betegnes
Norden og det nordiske samarbejde som en fiasko. Som noget gammeldags,
der ikke mere spiller nogen rolle.
Dét er ikke folk på
gaden, som siger eller mener dette, men de ledende politikere,
embedsmænd og meningsdannere i samfundets top. Denne
nedgøren af det nordiske finder altid sted i forbindelse med en
omtale af, hvor vigtigt og nødvendigt den europæiske
union, EU, er.
Pinligt, at EU’s nødvendighed
og vigtighed åbenbart kræver, at man skal nedgøre
det nordiske. Og at nedgøre Norden, er at tale negativt om en
ubestridt succes:
I de nordiske lande er vi rige, lige
og frie, som ingen andre steder i verden. BNP pr. indbygger
hører til de højeste i verden og velstanden er mere
ligeligt fordelt end andre steder. Der er mere ligestilling mellem
kønnene end i den øvrige verden, og friheden, folkestyret
og menneskerettighederne har det næppe bedre noget andet sted i
verden end i de nordiske lande.
Vi har frihed og fred i Norden, og vi
har et anstændig miljøpolitik og en miljøbevidst
befolkning. Vi har velordnede retssamfund, og vi deltager på
fuldt blus i den store verden, vi er en del af:
Danmark, Sverige og Norge
hører til verdens allerstørste bidragsydere mht.
u-landshjælp, når den opgøres i procent af
nationalindkomsten. Finlands u-landshjælp er på
højde med Frankrigs og Islands er smule højere end USA,
når der måles i forhold til indbyggertallet og
økonomien. Intet nordisk land har grund til at skamme sig
på dette område, tværtimod.
Jo, de nordiske lande deltager i
verdenssamfundet. Det gælder også militært. De
nordiske lande kører ikke frihjul – eller vender ryggen til en
fattig verden præget af ufrihed og ufred.
Når det nordiske samarbejde
ikke omtales så meget i medierne, er en hovedforklaring, at det
nordiske samarbejde er præget af enighed og harmoni, og hvem
gider skrive om dét? Det sælger jo ikke aviser – eller
tiltrækker lyttere eller seere. Nej, så er EU-stoffet
bedre, for her er virkelig uenighed og splid næsten hele tiden….
Interessen for det nordiske
samarbejde er stor: Mod øst har de tre baltiske lande dannet et
baltisk samarbejde (Baltisk Råd) i stil med Nordisk Råd, og
de tre lande deltager i øvrigt efter invitation i næsten
alle møder i nordisk råds regi.
Mod vest har England, Skotland,
Irland, Nordirland, Wales og Kanaløerne vist interesse for det
nordiske samarbejde, fordi de vil lave noget tilsvarende. Mod syd har
landene omkring Sortehavet kontaktet Nordisk Råd og
Ministerråd efter befrielsen fra Sovjet. De vil lave et
samarbejde efter nordiske forbillede. Det gælder også
Middelhavslandene syd og øst for Middelhavet, som for et par
år siden holdt en stor konference på Malta, hvor et
hovedpunkt var at høre nærmere om det nordiske politiske
samarbejde. Nordiske politikere og embedsmænd deltog.
Jo, Norden er et positivt forbillede
uden i verden. Og i modsætning til, hvad ledende politikere i
Sverige, Norge og Danmark typisk siger, så er det nordiske
samarbejde slet ikke gået i stå. Der sker noget hele tiden.
I 1996 dannede Norge, Sverige Finland og Danmark således
Nordpool, den nordiske el-børs, hvilket er det første af
sin art i verden, hvor man har lavet et fælles marked for
elektricitet – og udveksling af el - over landegrænserne.
I 2003 indgik de fem nordiske
centralbanker en aftale om håndtering af finansielle kriser. (Det
skete 11. juni 2003 i den islandske by Stykkishólmur). Og inden
for det seneste år har man dannet en fælles nordisk
fondsbørs, som i oktober i år vil begynde en fælles
børsnotering af de nordiske aktier. Så langt er EU langt
fra kommet endnu, så Norden er ikke bagud, men forud for de andre
samarbejder i Europa og verden.
På forskningsområdet er
man dannet Scanbalt-samarbejdet, som står for udveksling af
forskere mellem de nordiske og de baltiske lande.
Men blev NORDEK, planerne om en
nordisk økonomisk union i begyndelsen af 1970erne, ikke en
fisako?
Kun i den forstand, at det formelle
unionssamarbejde ikke blev til noget. Realiteten er, at de nordiske
lande alle har stærke, konkurrencedygtige
overskudsøkonomier med høj beskæftigelse og lav
arbejdsløshed. Og kendsgerningen er, at de nordiske lande i
praksis har et intensivt økonomisk samarbejde. Sverige
eksporterer således mere til sine tre små nabolande
(Finland, Norge og Danmark med tilsammen 15 millioner indbyggere), end
Sverige eksporterer til hele Tyskland og Frankrig tilsammen med over
140 millioner indbyggere! Kendsgerningen er også, at der de
senere år er sket en lang række fusioner mellem nordiske
virksomheder, både i finansverdenen og i handelen og industrien.
Man taler i dag om det nordiske hjemmemarked.
Realiteten er ydermere, at den
økonomiske krise, som satte voldsomt ind i 2001 – først
med fald i kurserne på teknologiaktier og derefter 11.
september-katastrofen - betød meget lidt negativt for de
nordiske lande, mens f.eks. Tyskland og Frankrigs økonomier blev
bragt ned på nul-vækst. Den stærke stigning i
ledigheden man oplevede i disse lande, oplevede vi ikke i Norden.
Så påstanden om, at de
nordiske lande er særlig afhængige af det store Europa, og
at vi som små lande er særligt sårbare – er en
påstand, som er blevet modbevist af virkeligheden.
Danmark og senere Sverige har stemt
nej til euroen, og har altså holdt fast i deres nationale penge,
danske og svenske kroner. Har dét betydet tilbageslag for dansk
og svensk økonomi, sådan som de ledende politikere i de to
lande hårdnakket påstod?
Alle kender svaret: Dansk og svensk
økonomi er i bedre form end nogensinde. Realiteten er, at
politikere, økonomer og embedsmænd fra Tyskland og
Frankrig gang på gang i de seneste år har kontaktet deres
kolleger i Danmark og Sverige for at høre nærmere om den
nordiske velfærdsmodel. For at få kendskab til, hvordan
vores økonomiske systemer er skruet sammen. Fordi dansk og
svensk økonomi er rene succeer, mens det går ad h…… til i
Tyskland og Frankrig.
Så kom ikke og kald Norden for
en fiasko for det er en ubestridt succes. En succes, der ikke har
været større end netop nu.
Hvad så med fremtiden?
Meget tyder på, at den nordiske
succes vil blive fastholdt i årtierne fremover. For det
første fordi det økonomiske udgangspunkt er langt bedre i
de nordiske lande i dag, end det f.eks. er i Tyskland og Frankrig. For
det andet fordi de nordiske lande står over for en langt mindre
vækst i forsørgerbyrden som følge af flere
ældre mennesker, end man står over for i Tyskland og
Frankrig – og de fleste øvrige europæiske lande. Og for
det tredje fordi de nordiske lande er langt længere fremme med
ligestillingen mellem kønnene, hvilket betyder, at vi har
udbygget børnepasningsordninger. Den opgave skal de fleste andre
europæiske lande også til at tage fat på i de
kommende år.
Så det går godt i Norden,
og det ser også lyst ud for fremtiden. Det samme kan man ikke
sige om de store euro-lande.
Hvem ka’? Norden ka’!
Frank Dahlgaard,
redaktør af Nordisk Statistisk
Årbog