Kommentar (fra forsiden)

TIDENES STØRSTE RAN? af Luise Hemmer Pihl, medlem af foreningen Frit Nordens styrelse, Danmark Sådan lyder overskriften på en fire siders pjece, som netop er udsendt af Nei til EU i Norge. Baggrunden er en længe ventet kendelse fra  ESA, det EFTA-organ, der skal overvåge, at EØS-aftalen bliver overholdt. Dermed er en 100 år gammel ordning, der betyder, at norske kommuner og fylker ejer retten til at udnytte lokal vandkraft ”til evig tid” kommet i alvorlig fare. Ifølge ESA er den i strid med EU's konkurrenceregler, fordi private ejere kun kan udnytte vandkraften i 60 år og derefter skal overdrage denne ret til den norske stat. Hjemfaldsretten er en vigtig brik i den måde, det norske demokrati er bygget op på, fordi det kommunale selvstyre har kunnet støtte sig til den værdi, vandkraftens udnyttelse betyder. Så hvis kommunale udnyttelsesrettigheder nu skal afleveres til staten efter 60 år, kommer kommunerne til at stå svagt i forhold til statsmagten og de kommercielle virksomheder, der udnytter vandkraften. Disse er nemlig begejstrede ved tanken om, at vandkraft nu skal være en salgsvare som så mange andre på EU's indre marked. Den svenske gigant Vattenfall gnider sig allerede i hænderne ved tanken om at få mulighed for at gå ind og byde på de mange milliarder kilowatttimer, der kan hentes i de norske fjelde. I dag er mere end 90 procent af de norske vandkraftværker i offentligt eje. Og det er en norsk folkesag, at sådan skal det fortsat være. Selv Europabevægelsens formand, Grete Berget har udtalt, at hun håbede, at det ville være muligt at bevare hjemfaldsretten, som den nu er. Afgørelsen har fået Nei til EU op på mærkerne. I en fire siders pjece skitserer bevægelsen fire muligheder for at bevare mest muligt i offentligt eje. Og den femte mulighed, at strække våben over for ESA, er utænkelig. En længere artikel om hjemfaldsretten findes på http://www.notat.dk/index.php?option=com_wrapper&Itemid=11 Og Nei til EUs pjece findes på http://www.neitileu.no. (Oktober 2007)