Flygtningekrisen og det - manglende - nordiske samarbejde
Af Lissie Thording og Jesper Morville, medlemmer af
styrelsen i Frit Norden
Februar 2016
Vi mødes, ryster på hovedet, ser hinanden dybt i
øjnene og bliver enige om, at nu kan det da ikke blive
værre: nu er så vel lovgivning som sprogbrug langt under
den standard, vi må have her i landet. Det er smertegribende
hårdt, men det er dog rent fallit at blive stående her.
Humanitære normer kræver handling. Der må
gøres noget.
Der ligger en vældig faldgrube i stiltiende erkendelse af, at vi
da hører til dem, der kan finde ud af at behandle folk
ordentligt. Udlandet ved, at Danmark - at landene i Norden i
øvrigt - har de gode traditioner. Men det er netop tradition, i
dag ikke virkelighed. Vi må erkende, hvordan det er blevet, og vi
må ændre os. Det er vanskeligt, det kræver mod at se
sig selv som skurk, det kræver hårdt arbejde at lave det om.
En erkendelse af situationens alvor og egne forsømmeligheder er
på sin plads. Krigen i Syrien har nu varet i fem år. Folk
dør i krig og bombardementer. Man mister sit arbejde, sulter,
børnene kommer ikke i skole.
Vi lukker øjnene.
Vi vil jo ikke erkende det. I sommer skete der en stor
nedsættelse af FNs nødhjælp i flygtningelejrene.
Derfor flygtede så mange i løbet af sommeren og
efteråret.
Der har jævnt hen været forsøg på at holde liv
i det nordiske samarbejde, men det har ofte virket vanemæssigt og
selvfølgeligt og dermed måske ligegyldigt.
Men efter de sidste måneders accelerering af flygtningenes
problemer og kold luft og forskellig tilgang mellem Sverige og Danmark
er nødvendigheden af en oplivning af samarbejdet blevet mere og
mere tydelig. Det er trist, at vi er endt der, men samtidig
glædeligt, at der fra flere sider peges på denne
nødvendighed.
Her skal nævnes tre tydelige indspark:
1) Asger Baunsbak Jensen
12. januar i Kristeligt Dagblad (Baunsbak Jensen var formand for
Foreningen Norden i årene 1982 - 1984):
Han skriver, at Foreningen nu står i den største
udfordring siden anden verdenskrig. De nordiske folk glider fra
hinanden. Den danske og den svenske statsminister mødes ikke.
Der bør hurtigst muligt indkaldes til nordisk
statsministermøde. Foreningen Norden må holde en
konference, som sætter disse problemer på dagsordenen, og
som kan virke forpligtende på Nordisk Råd og de nordiske
regeringer.
2) ”Bevar den nordiske
model” – et indlæg i Information 14. januar, underskrevet
af socialdemokratiske partiformænd i de fem nordiske lande samt
formænd fra LO i de
skandinaviske lande og dertil svarende direktør for SAK i
Finland og formand for ASI i Island.
De tager udgangspunkt i, at de nordiske lande har nået et
overordentlig højt niveau mht. levestandard og velfærd,
muligheder for uddannelse, udvikling og frihed for alle. Det var
socialdemokraternes og arbejderbevægelsens fortjeneste og i en
kamp mod højrefløjen, som nu fremfører, at vi
må afvikle den nordiske, model, hvis vi skal klare tidens
udfordringer. De tager fejl, siger læserbrevet her.
Arbejderbevægelsens ide om frihed, lighed, fællesskab og
hårdt arbejde gjorde den nordiske model til virkelighed, og den
er i dag vigtigere, end den længe har været.
3) ”Nordens
venstrefløj vil tage ansvar for at løse flygtningekrisen”
hed et indlæg i Information 22. januar - underskrevet af
ledere af venstrefløjspartier fra de fem nordiske lande.
De ser, at de nordiske lande konkurrerer om den mest restriktive
asylpolitik. Men med sådan en konkurrence kan man ikke opbygge et
velfungerende arbejde med flygtningespørgsmål. Nu er det
derimod vigtigt, at de nordiske lande arbejder sammen. De
ønsker, at de nordiske regeringer mødes og diskuterer en
fælles indsats. Et muligt resultat kunne være
minimumsniveauer for, hvordan mennesker, som kommer til Norden, skal
modtages. Sådan kan man standse kapløbet mod bunden
samtidig med, at hvert land kan indføre generøse og
humane regler. Man ønsker mere ansvar til FN, og hvis/når
der bliver fred, en ny Marshallhjælp. Og endelig ønsker
man et møde mellem regeringerne i de nordiske lande, og at disse
regeringer tager ansvar for situationen og søger fælles
løsninger.
Noget må gøres, hele problemstillingen trænger til
opmærksomhed. Hvem har mulighed, vilje og kræfter? En
konference kunne måske sætte noget i gang----
Vi er i Frit Norden meget påvirkede af situationen og vil
fremføre, at der dog i det ovennævnte er vilje og grundlag
for gode bestræbelser. Hele problemstillingen trænger til
opmærksomhed. Vi mener, at en konference kunne være
på sin plads. Hvad gør Foreningen Norden? Den har
kræfter og medlemmer. Frit Norden er en meget lille forening,
måske lidt mere rebelsk. Kan vi sammen gøre noget?
Indlægget
har været sendt til Information og Kristeligt Dagblad
|
|