Kommentar på www.fritnorden.dk

Velkommen til Island!
Af Ragnar Arnalds, formand for Heimssyn

    Heimssyn inviterer nordiske gæster til Nordisk Folkerigsdag i Island 28.- 30 juli i sommer. I Folkerigsdagens program lægger vi vægt på en grundig debat om nordisk samarbejde og Nordens rolle i verden, Vestnordens særstilling udenfor EU, om nordiske visioner for et menneskeligt og bæredygtigt samfund og om et frit Norden mod EU’s stormagtsambitioner.

    Ved siden af intensiv debat vil vi i Heimssyn stræbe efter at give vore gæster fra det øvrige Norden et indblik i det historiske, kulturelle og vulkanske Island i nutid og fortid. Det første døgn vil deltagerne overnatte ved søen Thingvallavatn under vulkanen Hengill hvor Islands største termoelektriske kraftværk i Island står i nogle hundrede meters afstand fra hotellet og producerer elektricitet og en stor del af det varme vand som opvarmer huse i hovedstadsområdet. Den næste dag får deltagerne lejlighed til at besøge Thingvellir og den store kløft, Almannagjá, hvor Islands fristat og republik blev stiftet i år 930 og hvor Altinget holdt sine møder i en uge hvert sommer i 900 år. Så går rejsen videre til Geysirområdet med de mange springkilder, bl.a. Geysir som giver navn til andre springkilder i verden og derefter til den skønne Gullfoss, et af Islands største vandfald. Rejsen til Thingvellir, Geysir og Gullfoss er gratis.

    Frit Norden i Danmark, Sverige og Norge har i mange år inviteret til Folkerigesdagen, men nu er det altså Heimssyn i samarbejde med Frit Norden. Heimssyn er en tværpolitisk bevægelse som lægger vægt på Islands selvstændighed i Europasagen og repræsenterer hele det politiske spektrum. Det er let for Skandinavere at misforstå navnet ”Heimssyn”. Det betyder ikke synet hem eller hjem. ”Heimur” betyder verden på islandsk og Heimssyn betyder ” et vidsyn ud i verden”. Vi frygter at Islands medlemskab i EU vil isolere os fra en direkte kulturel og økonomisk kontakt med nationer i andre hjørner af verden. Vi tror det er bedst for vor nation at holde fast i sin selvstændighed og suveræne ret til at lave handels- og fiskeritraktater med nationer som står undenfor EU’s toldmure og udenfor EU’s fejlagtige fiskeripolitik.

Velkommen til Island!
(april 2006)


Læs mere om Nordisk Folkerigsdag 2006 (program, rejsemuligheder, overnatning og tilmelding)

Link til Heimssyn