Hvad
bliver følgen af de islandske bankers fald?
Det her er skrevet fredag den 17. oktober i en spændende, kaotisk
situation som har pågået her i landet i ti dage og
ændrer sig fra dag til dag. Hvad er det som er hændt?
Dagene 6.-8 okt. gik de tre store islandske internationalle banker,
Glitnir, Landsbankinn og Kaupthing, konkurs. For at forstå
betydningen av bankernes fald kan nævnes at Islands gæld i
udlandet er omkring 10.000 milliarder isl. kroner og 90 % af denne sum
er disse tre bankers gæld. Der findes ingen udenlandsk bank i
Island og de tre banker har stået for hele Islands valutahandel.
Derfor fik vi straks store valutaproblemer. Islands regering stiftede
to nye banker på de gamle bankers ruiner men valutaproblemerne er
langt fra overstået.
Det kan godt siges at et meget kort men skæbnesvangert kapitel i
Islands historie nu er afsluttet. Det er historien om de tre gamle,
stærke statsbanker som vi tidligere havde og som blev
privatiseret ved århundredskiftet. En flok 20 - 30 rigmænd
blev hovedejere i bankerne og brugte chancen til at løbe ud
på det internationale marked for at opkøbe banker og
selskaber med billige lån som bankerne kunne skaffe ude i den
store verden; Danskerne kender godt den del af historien.
På kun seks år voksede de islandske banker hurtigere end de
fleste andre banker i verden og deres omfang blev ti gange
større end før. Fra et debet/kredit-synspunkt var deres
stilling alligevel meget stærk. Helt frem til bankernes fald
havde deres ejendomme 11-12 % mere værdi end deres gæld
(”cad” forhold), som er ret solidt sammenlignet med andre banker i
Europa. Men det farlige var at de blev alt for store for en så
lille nation og mange gange større end Islands BNP
(bruttonationalprodukt). Da bankkrisen i USA begyndte opstod
spekulationer her og der i Europa og USA hvilke banker ville blive de
første af krisens ofre. Mange pegede på de islandske
bankers størrelse i forhold til landets BNP og påstod at
Island ikke kunne redde dem, hvis de faldt alle på samme tid. Det
var helt rigtigt. Derfor fik bankerne så stort
”rente-pålæg” i de første måneder af dette
år at de faktiskt ikke kunne låne penge fra udenlandske
banker. Mistillid og vantro forøgedes og kreditlinjer gik itu.
Den islandske Centralbank prøvede måned efter måned
at få lån i andre centralbanker til at styrke vor valuta
reserve og forøge tilliden til det islandske bankvæsen men
fik nej i Washington, London, Berlin og Brussel. Det eneste vi fik var
kreditlinjer fra Danmark, Norge og Sverige som ikke var store nok i
forhold til situationens omfang. Russerne sendte tilbud om et stort
valutalån men meddelelsen kom for sent. Alligevel tror vi
på at vi kan få det russiske lån men endnu er det
uklart.
Efter at de første to banker gik konkurs håbede vi her i
Island at den tredje og stærkeste bank, Kaupthing, som var
dobbelt så stor som de to andre, ville overleve fordi den ikke
havde noget betalingsproblem. Men næste morgen trampede UK
statsminister, Gordon Brown, Kaupthing ned med et brutalt angreb i
televisionen som en elefant i glasvarebutik og brugte en lov mod
terrorisme til et indgreb som fremkaldte ”a run” på bankens
London afdeling og den måtte lukke to timer senere.
Følgen av bankernes krise er at kolossale værdier blev
brændt op og folk og foretagender ruineredes i den værste
sammenstyrtning som vi har set i islandsk historie. Det er sket
så pludseligt at det kan best sammenlignes med en orkan. Vi
får også stor inflation i de kommende måneder og
arbejdsløshed. Men Island er ikke gået konkurs. Den
islandske stat var næsten gældfri men får nu en stor
gæld at betale.
Det bliver sikkert besværligt at komme op af den grøft som
Islands økonomi er faldet i. Men vi her er optimister. Jeg tror
ikke på at vi er på vej ind i EU. Endnu er der klar
majoritet imod EU medlemskab i Althinget.
Al modgang får en ende og vi vil klare os. Efter orkanen skinner
solen snart igen.
Ragnar
Arnalds
Island
|
|