Kommentar (fra forsiden) www.fritnorden.dk

Gang i kystfiskerne på Grønland Af Tao Kongsbak, fiskeriansvarlig i Frit Norden November 2011 Den legendariske danske nordbo Knud Rasmussen var betaget af Grønland og dets indbyggere, eskimoerne. Hans interesse var ikke alene lidenskabelig, den var også videnskabelig. Men han undlod dog ikke også at oprette handelsstationer og gøre en forretning ud af det for Danmark. Vi, Frit Nordens fiskeriansvarlige, er også betaget af Grønland. Et land som i dag har selvstyre og hvis indbyggere, de nordligste nordboer i Norden, betegner sig som inuit. I modsætning til Knud Rasmussen finder vi, at det vigtigste er, at inuit-nordboerne selv gør hele forretningen. Vi respekterer, naalakkersuisuts (Grønlands landsstyres) beslutninger og  lovgivende myndighed indenfor fiskeri. Ligesom vi støtter at det grønlandske folk går mod fuldstændig selvstændighed på alle områder. Vi beundrer hvordan Grønland på forbilledlig vis har gjort sig fri fra EU og ser frem til et udvidet og tættere nordisk samarbejde, der er langt mere fordelagtigt for Grønland end for eksempel det såkaldte EU-partnerskab for fiskeri.  Vi er fuldt bevidst om vigtigheden af en betydelig flåde af større havgående fiskerifartøjer for Grønlands økonomi. Men som andre steder i Norden, er vi i Frit Norden optaget af, at det traditionsrige kystfiskeri styrkes og gives rimelige muligheder for at yde deres bidrag til det nære samfund. Vi undrede os derfor en smule, da vi erfarede, at naalakkersuisut har vedtaget en ny lov for kystfiskeri. Det skete med argumenter om 'globalisering' og 'rentabilitet'. Loven går ud på, at folk udenfor fiskerierhvervet kan finansiere fartøjer samt at et enkelt rederis kvoteandel øges fra 10 til 15%. Oppositionen mod den nye fiskeri lov har argumenteret for, at den vil føre til 'kvotebaroner' og at kystfiskerne blot vil ende som besætningsmedlemmer på deres eget fartøj. Vi, fiskeriansvarlige, stiller os forstående overfor oppositionens argumenter. Vi har set, hvad der er sket med ejendomsretten i fiskerierhvervet i Danmark. Den samles på færre og færre hænder og kapitaliseres. Vi forstår oppositionens holden fast ved den for nordboer sædvaneforankrede udnyttelse af naturresurserne gennem det som kaldes selveje. Det vil sige, at landets resurser ejes af folk i fællesskab, mens midlerne til direkte at udnytte dem (fartøjer, fiskeredskaber mv.) ejes af de lokale nordboer, som selv udøver dette hverv. NAPP, Grønlands forening af fangere og fiskere, har da også gentagne gange protesteret. De truede sågar med at blokere havnen i Nuuk. Men aktionen blev afblæst i sidste øjeblik, da NAPP's hovedorganisation ikke ville støtte den. Johannes Heilmann, talsmand for NAPP ville dog i et interview i Nuuk TV ikke betegne det som, at NAPP havde tabt. Tværtimod. De havde gjort hele Grønland opmærksom på deres situation. Og denne folkelige bevidstgørelse, sammen med de organisatoriske erfaringer som NAPP har gjort sig, kan være nok så meget værd, næste gang naalakkersuisut for fiskeri forhandler en fiskerilov på plads, og der bliver konflikt. Fiskeriloven blev i øvrigt vedtaget den 15/11. Denne dag fejres over hele Grønland som Fiskernes dag. Ja, tænk sådan en dag har de i Grønland. I Danmark afholdes hvert år Fiskens dag. Og den er bestemt værd at markere. Men fiskerne er glemt. Det er de ikke på Grønland. Gang i kystfiskerne på Grønland.