euronej@euronej.dk	...tilbage til  ->  Forside  ->  Artikler

ÅBENT BREV TIL POUL NYRUP RASMUSSEN

af Karen Sunds

Fra Socialdemokratiets kongres forlanger du, at NEJ-siden skal
dokumentere, at folkepensionen er i fare , hvis vi kommer med i EURO'en.
Hvordan kan man dokumentere noget, som vedrører fremtiden? Har DU
dokumenteret, at "EURO'en er den bedste sikkerhed for tryghed og velfærd"?

Er det ikke snart på tide, at du indgår i en saglig og ordentlig
diskussion med NEJ-siden, og bl.a. forholder dig til de faktuelle ting,som
vi har lagt på bordet.?

Jeg vil gerne bede dig om at forholde dig til følgende:

1. På EU-topmødet i Lissabon i marts underskrev du en topmøde-erklæring,
hvor der bl.a. står:
EU-landene vil 'gennemføre en række vanskelige reformer af vores skatte-
og tilskudsordninger, herunder - hvad der er meget vigtigt;  af
pensionssystemerne.'
Hvad er det for en pensionsreform, du her har sagt ja til , Nyrup?

Svaret kan jeg finde i EU-Kommissionens utallige rapporter, grønbøger
m.v.: Der er tale om en pensionsomlægning, hvor alderdomsforsørgelsen
flyttes fra skattefinanciering,(d.v.s. folkepension),  og over på
arbejdsmarkedsfinancieret forsørgelse, samt private forsikringer. Dette
kan dokumenteres med utallige citater, hvis du ønsker det.

Er det et indhold , du er uvidende om? Næppe. For sandheden er jo, at
selvsamme udvikling er i fuld gang  herhjemme:
I regeringens egen pjece 'Et bæredygtigt pensionssystem", fremgår det af
jeres egne tal, at folkepensionen i dag udgør godt 90% af
alderdomsforsørgelsen i Danmark. I 2045 skal den udgøre 55%. af
alderdomsforsørgelsen. Resten skal vÊre privat financieret .

Du vil naturligvis sige, at dette har ikke noget med EURO'en at gøre....
Men vi kan dog læse i rapport fra ECOFIN-rådet, omkring det danske
konvergensprogram,- som er vores "eksamenspapir" overfor  EU, i.f.t
ØMU-kravene,  at:
'Hvad angår pensioner undergår det danske pensionssystem i øjeblikket en
forandring, hvormed finansierede arbejdsmarkedspensions-ordninger og andre
supplerende ordninger skal supplere den statslige folkepension.'
Dette bliver altså af EU betragtet som en del af ØMU-politikken.

Hvad er da problemerne i denne omlægning af pensionsordningerne?
For det første : det indfører uligheden fra vugge til grav: Den voksende
ulighed, vi ser i disse år, med etableringen af et A- og et B-hold pÂ
arbejdsmarkedet , vil blive overført til alderdommen, hvor folks
leveniveau bliver helt afhængig af lønniveau, og hvor mange år, man har
været på arbejdsmarkedet.

For det andet: efterhånden som andre finansieringskilder tager over,bliver
det lettere for politikerne på et tidspunkt at skære i  folkepensionen.
Man vil henvise til, at 'i dag har over 80% af befolkningen
andre indtægtskilder i alderdommen'.

Hvornår kunne politikerne føle trang til at pille ved folkepensionen ?
Det kunne f.ex. være, hvis Danmark i en situation med lavkonjunktur får
problemer med at opfylde ØMU-kravet om balancerede offentlige budgetter.
Eller det kunne være i en situation, hvor EU-Kommissionen udvider andre
EU-borgeres ret til at modtage den danske folkepension: det er jo præcist,
hvad EU-Kommissionen sidder og arbejder med i øjeblikket: at udvide
forordning 1408, således, at også ikke-danske EU-borgere, der er i familie
med en udenlandsk arbejdstager i Danmark, kan få adgang til
folkepensionen.
Socialministeriet udtrykker selv, at dette vil lægge pres på den danske
pensionsordning. Iøvrigt en situation, som er meget parallel til det
forløb, der bevirkede omlægningen af  efterlønsordningen. .

At den danske folkepensionsordning presses fra EU's side er således
udenfor diskussion.

Ikke alle disse forhold er specifikt, formelt knyttet til EURO'en. Det er
sandt. Men det er også sandt, at EURO'en, for at blive et levedygtigt
projekt, forudsætter et fuldstændigt flexibelt arbejdsmarked, og dermed en
harmoniseret social- og arbejdsmarkedspolitik,
Derfor kan man sige: et NEJ til EURO er ikke automatisk et nej til denne
EU-tilpasning af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Men er vi først med
i EURO'en, kan vi i hvert fald ikke trække os ud af den fælles
socialpolitik.
Derfor indgår disse forhold også i debatten op til d. 28.sept.

Med venlig hilsen
Karen Sunds.
BA-økonom.
medstifter af den tværpolitiske EURO-NEJ-kampagne.
 
 
 

euronej@euronej.dk

...tilbage til  ->  Forside  ->  Artikler