
euronej@euronej.dk	...tilbage til -> Forside -> Artikler

ØMUíen er et risikabelt projekt

Europa er ikke klar til fælles valuta, vurderer nationaløkonom

For Jesper Jespersen, professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitetscenter, er spørgsmålet om ØMUíens fremtid og dens stabilitet et spørgsmål om økonomiske kendsgerninger og de historiske erfaringer med møntunioner.
- Den Økonomiske og Monetære Union er et risikabelt projekt, blandt andet fordi den ikke har nogen central politisk overbygning. De historiske erfaringer viser, at der indtil nu ikke er eksempler på monetære unioner, som har overlevet uden en stærk central politisk overbygning. Det er historiens lære, og det er kernen i, hvorfor jeg mener, at ØMUíen er et risikabelt projekt, siger han.
- Uden en central politisk overbygning risikerer ØMUíen før eller senere at gå i opløsning. De indre spændinger bliver for store, og der er ingen overbygning til at holde sammen på det. Der er intet i den aktuelle ØMU, der afviger markant fra de historiske erfaringer, siger Jesper Jespersen.
Men det er ikke kun på grundlag af de historiske erfaringer, at Jesper Jespersen tvivler på ØMU projektets succes.
- I nationaløkonomi har vi teorien om »det optimale valutaområde«, som er udviklet af årets nobelprisvinder i økonomi Robert Mundell. Dens forudsætning for, at et geografisk område med fordel kan indføre fælles valuta, er, at alle væsentlige markeder - herunder også arbejdsmarkedet - skal være tæt integreret.
- Men da det ikke er tilfældet, så kan man konkludere, at Europa endnu ikke er moden til en fælles valuta. Så egentlig stopper sagkundskaben her: Historien og den økonomiske teori taler imod, at ØMUíen kan overleve. siger Jesper Jespersen.
Han forudser, at ØMUíen kommer til at skabe spændinger mellem landenes økonomier, fordi de ikke er integreret og derfor stadig vil udvikle sig forskelligt.
- Gennem tiden vil der blive opbygget konkurrencemæssige spændinger, som traditionelt er blevet udlignet med valutakursændringer. Den mulighed findes ikke længere i en monetær union. Vi taler jo ikke bare om et perspektiv på fem eller 10 år men måske 100 år. Det kan ikke undgås, at der sker en forskellig udvikling i landene, siger Jesper Jespersen.

Asymmetriske chok

Forskelligheden mellem landene betyder, at de vil reagere forskelligt på påvirkninger udefra. Det er det, økonomer kalder «asymmetriske chok«. Det betyder, at hvis for eksempel energipriserne stiger dramatisk, så rammer det landene forskelligt. Alt efter om de producerer eller køber energi. Da Sovjet brød sammen, ramte det Finland med et chok, fordi Finlands eksport for en stor del gik østover.
- I den situation har de enkelte lande brug for forskellig økonomisk politik, alt efter hvordan de bliver påvirket. I de to eksempler ville man traditionelt have brugt valutaen eller pengepolitikken - begge dele er udelukket i en monetær union. Det er netop forskellene i den regionale udvikling, der kræver en politisk overbygning. Det er staten, som skal udligne de regionale forskelle, hvis den monetære union skal hænge sammen. Hvad var der blevet af Bornholm eller Lolland, hvis ikke staten havde overført store summer til de områder?

Brandforsikring

Jesper Jespersen afviser dem, der siger, at vi allerede inden ØMUíen trådte i kraft, havde deponeret vores mulighed for at justere valutaen i den tyske forbundsbank. Så forskellen på før og efter ØMUíen er, at vi nu deponerer den i Den Europæiske Centralbank i stedet.
- Valutakursen er ikke noget, man har brug for at ændre i tide eller utide. Det er et instrument, der må bruges i ekstraordinære situationer, ellers mister det troværdighed, siger han.
- Men netop i den ekstraordinære situation har man ikke deponeret sin handlefrihed, så længe man ikke er medlem af ØMUíen.
- Men samtidig er det helt åbenbart, at der er omkostninger ved at stå uden for. Vi betaler en vis overrente, og der er vekselgebyrer m.m. Højt sat så koster det en til to procent af nationalproduktet. Det er mindre end et års tilvækst i økonomien. Det er som at betale for en brandforsikring: Her betaler vi for at bevare handlefriheden i en akut situation. Vi håber ikke, at der bliver brand, men hvis der gør, så er den rar at have, siger han.
Men selv om vi »forsikrer« os ved at stå uden for ØMUíen, så er vi alligevel fedtet ind i og afhængige af, hvad der sker med ØMU projektet.
- Dansk økonomi kan selvfølgelig ikke ses uafhængig af den europæiske udvikling. Problemet er, at de dominerende lande har besluttet sig til et så risikabelt projekt. Selvom vi har valgt at stå uden for, så kan vi ikke gardere os mod den øgede ustabilitet, som ØMUíen vil fremvise, siger Jesper Jespersen.
På trods af, at Danmark er tæt forbundet med de andre lande økonomisk, så »banker de økonomiske hjerter« i EU landene ikke i takt, sådan som direktøren for Dansk Industri Hans Skov Christensen ellers har beskrevet det.
Tilhængerne siger, at vi er så afhængige af Tyskland, at vi ikke kan gøre noget ved konjunkturerne selv. At vores økonomi er helt bestemt af udviklingen i EU, så vi lige så godt kan acceptere det og gå med ind. Så vi kan være med der, hvor beslutningerne bliver taget.
- Men det er forkert at postulere, at der er så høj grad af konjunkturmæssig afhængighed. Den økonomiske udvikling i de oprindelige EU lande er meget ens. Men udviklingen i Danmark, Finland, Sverige og England har været markant forskellig fra de såkaldte kerne-lande (de oprindelige seks lande, der udformede EF i 1957), fordi den økonomiske integration mellem Nord- og Mellemeuropa ikke er så dominerende, som det ofte antages. Herved har det været muligt i de skandinaviske lande og Storbritannien at føre en selvstændig økonomisk politik, der har bragt arbejdsløsheden væsentligt længere ned end i ØMU-landene, siger han.
- Der er således større frihedsgrader i den økonomiske politik, når man står uden for ØMUíen, end man antager. Udviklingen i Danmark fra 1993 til 1999 er et konkret eksempel herpå. Vi førte en markant anderledes økonomisk politik end ØMU landene, og vi oplevede en langt bedre konjunktur udvikling. Vi fik halveret arbejdsløsheden, mens den stort set forblev den samme i ØMU landene, siger Jesper Jespersen.
Han mener, at møntunionen mellem Øst- og Vesttyskland illustrere, hvor vanskeligt det er at sikre en fælles udvikling af økonomisk forskellige områder i en møntunion.
- Det er 10 år siden, de to dele af Tyskland fik en monetær union. Trods enorme økonomiske indsprøjtninger, så går det gamle Østtyskland stadig for halv kraft. Og på trods af en stærk politisk overbygning, så har man ikke kunnet undgå en væsentlig forskellig økonomisk udvikling i de to dele, siger han.

Solidaritet

Der er økonomer, der mener, at ØMUíen er en måde at sikre solidaritet mellem landene. De kan ikke længere eksportere deres arbejdsløshed og økonomiske problemer til hinanden, fordi de er bundet til en fælles valuta. I stedet sker der en samordning af den økonomiske politik til gavn for alle. Er det sådan?
- Samarbejdet omkring den økonomiske politik er overordentlig fornuftigt. Men er man nu sikker på, at det er den optimale at samarbejde på i Europa? Vi sejler jo i forskellige joller, de reagerer forskelligt, når uvejret bryder ud. Er det så fornuftigt i solidaritetens hellige navn at sætte sejlene ens? Det er det vel ikke nødvendigvis, det gælder netop om tage landenes indre forhold i betragtning med fuld respekt for fællesskabet.
- Ville det have været solidarisk overfor finnerne, hvis de selv skulle have båret hele tilpasningen, da deres østeksport faldt væk? De devaluerede, fordi en devaluering kan være en fornuftig måde af fordele smerten mellem landene på.
- Skræmmebilledet er så, at vi begynder at bekrige hinanden ved at devaluere mere og mere. Derfor burde det europæiske samarbejde handle om, hvorledes der kan opstilles nogle spilleregler for, hvornår, hvordan og hvor meget valutaen må ændres. Det er det, vi burde diskutere: Hvilke former for monetært samarbejde bør der være i Europa.
Det kunne blive en styrkelse af EU-samarbejdet, hvis der allerede nu blev taget hul på diskussionen om, hvorledes nogle af ØMUíens åbenbare systemfejl kunne afhjælpes. Det ville være langt at foretrække i stedet for at lade som om den eksisterende ØMU ikke kan ændres, fordi den er perfekt. Intet er mere forkert. Det europæiske samarbejde løber en stor risiko, hvis man bare gennemtrumfer ØMUíen i dens nuværende form, siger Jesper Jespersen.

Interview fra Bag om ØMU'en.
Gengivet her med tilladelse af Fagbevægelsen mod Unionen og Det ny Notat.

euronej@euronej.dk ...tilbage til -> Forside -> Artikler