euronej@euronej.dk	...tilbage til  ->  Forside  ->  Artikler

Euroen og Danmarks Indflydelse

Det er ikke så underligt, at mange nationaløkonomer er bekymrede over planerne om, at Danmark skal afgive kronen til fordel for EU's fælles mønt, euroen. Ud fra almindelig nationaløkonomisk teori er det yderst betænkeligt at skabe møntunion med så forskellige lande, som EU-landene er. Trods mange års harmonisering er der stadig stor forskel på landene. Erhvervsstruktur, skattesystemer, arbejdsmarkedsforhold, finansielle forhold mv., ja listen er lang over økonomiske forhold, som er meget forskellige fra EU-land til EU-land. Se bare på eksempelvis Finland i nord og Grækenland i syd. Eller Tyskland og Portugal, for at nævne to andre yderligheder.
Skal en fælles valuta fungere, kræver det, at de deltagende lande ligner hinanden på bl.a. disse centrale økonomiske områder. Og det gør de nuværende 11 EU-lande ikke. Når de østeuropæiske lande som planlagt også på et tidspunkt skal med i euroen, skrider møntunionens økonomiske fundament fuldstændigt.

Økonomernes skepsis har da også fået de ledende danske politikere til at opgive de økonomiske argumenter for Danmarks deltagelse i euroen. I stedet fremføres synspunktet, at Danmark mister indflydelse på europæisk økonomi ved at stå uden for. Vi bliver bare et halehæng til eurolandene, siges det. Ved at deltage i euroen får vi imidlertid plads i bestyrelsen af Den Europæiske Centralbank, som skal styre renteniveauet i Europa.. Desuden får vi også indflydelse i det såkaldte Ecofin-råd, hvor de økonomiske ministre tager beslutninger om eurolandenes økonomiske politik. 'Vi kommer til at sidde med ved bordet, når de store beslutninger om Europas økonomi skal tages', lyder således en ofte fremsat påstand i euro-diskussionen.

Umiddelbart er disse argumenter temmelig overbevisende. Centralbanken styres nemlig af centralbankcheferne fra de deltagende lande samt en udvalgt direktion på 6 medlemmer. Vor egen direktør for Nationalbanken, Bodil Nyboe Andersen, sidder altså 'med ved bordet'. Hvert land har Èn stemme, såvel store lande som Tyskland og Frankrig, som de små lande som Danmark og Irland. Danmark får altså indflydelse på linje med den økonomiske supermagt Tyskland, når der skal tages beslutninger om renteændringer i EU's Centralbank.
 Her glemmer man imidlertid en vigtig detalje. Ifølge Amsterdam-traktatens artikel 108 må centralbankcheferne overhovedet ikke tage nationale hensyn. De skal varetage hele EU-områdets interesser. Centralbankcheferne skal være uafhængige af nationale interesser og må derfor ikke modtage instrukser fra deres egen regering. På samme måde forpligtes de enkelte landes regeringer til at respektere dette princip og til ikke at øve indflydelse på centralbankens beslutninger.
 Hvis Danmarks økonomi trænger til en rentefald, må Bodil Nyboe Andersen med andre ord ikke anbefale, at Centralbanken sænker renten, hvis hovedparten af de andre lande i EU trænger til en rentestigning. Som den fremragende nationaløkonom hun i øvrigt er, må hun bevare det store overblik og anbefale en rentestigning, da dette tjener EU bedst.
I øvrigt er afstemningerne i centralbanken hemmelige og må først offentliggøres om 30 år. Først da vil vi få at vide, om Bodil Nyboe brød reglerne og alligevel stemte ud fra Danmarks interesser. Hemmelighedskræmmeriet skyldes netop, at man vil undgå, at centralbankcheferne kommer under pres fra de hjemlige regeringer, hvis det pludselig afsløres, at en chef har stemt imod sit lands interesser.
 Så Danmark som nation får altså ikke indflydelse ved at sidde med ved bordet i Den Europæiske Centralbank. Ved at holde os uden for beholder vi tværtimod vor egen nationalbank som en selvstændig bank. Dermed sikres det, at vi selv har nogenlunde styr over det danske pengevæsen, omend den danske Nationalbanks økonomiske muligheder efterhånden er ret begrænsede.

Hvad så med det såkaldte Ecofin-råd? Her kommer vi da til at sidde med ved bordet, når eurolandenes økonomiministre samles og diskuterer økonomi? Jo da, og her må vi såmænd gerne hyppe vore egne kartofler. Men her tages beslutningerne imidlertid med såkaldt kvalificeret flertal. Landene har fået tildelt et antal stemmer - 87 i alt - og der skal 62 stemmer til en afgørelse. De store lande har 10 stemmer hver, mens eksempelvis Danmark har 3 stemmer. Så jo, vi får da indflydelse, men næppe i den store stil med kun 3,4 pct. af stemmerne.

Hvis Danmark opgiver kronen og deltager i euroen, mister vi mulighederne for at styre vor egen økonomi efter de mål, vi selv sætter. Og vi er katastrofalt dårligt stillet, hvis vi rammes af en økonomisk krise, som ikke rammer de andre EU-lande. For uden vor egen krone kan det ikke lade sig gøre at føre penge- og valutapolitik. Desuden er finanspolitikken pålagt visse begrænsninger.
Hvorvidt tabet af indflydelse på vor egen økonomi kan opvejes af øget indflydelse på europæisk økonomi er på baggrund af ovennævnte gennemgang yderst tvivlsomt. Jeg er dog ikke i tvivl. Danmark står sig bedst ved at beholde kronen.
 
 

euronej@euronej.dk

...tilbage til  ->  Forside  ->  Artikler