Ja til koordinering af ok-kravene
- Europæisk fagbevægelse har tabt stort ved etableringen af
ØMUíen, siger formanden for Lager og Handel i København Klaus
Lorentzen
- I virkeligheden har den europæiske fagbevægelse leveret varen
uden at få en skid igen!
Sådan sammenfatter Klaus Lorentzen, formand for SiD Lager og
Handel i København, det foreløbige resultatet af den Økonomiske
og Monetære Union (ØMU).
- Konvergenskravene i ØMUíen har betydet, at der næsten
har været en identisk inflation i ØMU landene - og i Danmark.
Samtidig er lønudviklingen blevet meget ens i ØMU landene
og her. Fagbevægelsen har leveret varen med en lille lønudvikling,
og det har været med til at sænke inflationen og sikre en ensartet
økonomisk udvikling i EU landene, siger han.
- Men på europæisk plan har fagbevægelsen tabt stort
i forbindelse med ØMUíen. Den har leveret varen og undladt at bevare
den lønstigning, den ellers ville have haft. Men den har ikke fået
betalt sin løntilbageholdenhed med bedring i beskæftigelsen.
Bortset fra i Danmark, så har regeringerne ført en arbejdsløshedskabende
politik, som har ført til langt større arbejdsløshed
i ØMU landene, siger Klaus Lorentzen.
Men uanset ØMUíen og den fælles mønt, så
mener han, at der er brug for samarbejde i den europæiske fagbevægelse.
Hårdere konkurrence
- Det indre marked og globaliseringen betyder, at tillidsfolk og forbund
må være orienteret om, hvad der foregår i de andre lande.
De private arbejdspladser, der producerer til eksport, er udsat for en
direkte konkurrence som aldrig før. Derfor må vi vide, hvad
der foregår, og det er vigtigt at snakke sammen, siger han.
- Men der, hvor det bliver farligt, er når EFS (EU landenes »LO«)
går ind og laver aftaler med Ministerrådet om en lav lønudvikling.
Vi kan ikke acceptere en koordinering, der foregår på topplan,
siger han.
- Det handler om, at fagbevægelsen skal koordinere de krav, de
stiller til deres direkte modpart, nemlig arbejdsgiverne. Det har fagbevægelsen
gjort i 100 år. Arbejdstidskravet er et godt eksempel. I 80íerne
havde vi et kraftigt samarbejde mellem dansk og tysk fagbevægelse
om at rejse det krav. Og det spillede en stor rolle for os, da tyskerne
brød først igennem med en nedsættelse af arbejdstiden,
siger Klaus Lorentzen.
- Så jeg er ikke bange for koordinering, men det skal ske på
et demokratisk grundlag, hvor det er medlemmerne, der udtager kravene til
overenskomsterne. Det skal ikke være trepartsforhandlinger på
europæisk plan. Og vi vil ikke have fælles europæiske
overenskomster.
Klaus Lorentzen mener ikke, at ØMUíen i sig selv kræver
fælles overenskomster.
- I USA har de ikke landsdækkende overenskomster. Men der er
et pres for at få det i EU. Det viser, hvordan ØMUíen handler
om politik. Der er en selvforstærkende kraft i EU systemet for at
fremme en europæisk identitet, derfor kravet. Men selvom vi koordinerer
kravene, så kan vi sagtens forfølge forskellige mål.
F.eks. så er en forlænget siesta måske ikke det vigtigste
mål her i nord, men kravet kan være vigtigt i syd. I Tyskland
har de den 13. månedsløn osv. Sådan har man indrettet
sig fornuftigt rundt omkring, det er der ingen grund til at harmonisere.
Det, man kan blive enige om for hele EU, vil ikke kunne fungere, det ville
ikke være ægte, siger han.
Han afviser også en model, som Metals europæiske organisation
har udviklet. Her opererer man med en ramme for lønstigningen.
- Man skal modarbejde sådan en model. Den vil blive truffet på
et så lavt niveau, at det er uacceptabelt. Men der er to grunde til
at være optimist på det her område. Dels vil arbejdsgiverne
ikke være med, dels ville der ikke være respekt for de aftaler.
Fagbevægelsen ville ikke levere varen. Det vil forudsætte en
central lovgivning, eller noget der ligner, hvis det skulle gennemføres.
Det er et skrækscenarium, der ikke lige er rundt om hjørnet,
siger Klaus Lorentzen.
ØMU sikrer ikke velfærd
- ØMU er ingen sikkerhed for velstand, den kan tværtimod fastholde
uligheder. Hvis man betragter Italien som en møntunion, så
har den fastholdt det fattige Syditalien i en katastrofal udvikling. Der
er ingen der siger, at en møntunion er til gavn for de fattige områder,
siger han.
- Hvis man har fælles mønt, så er det nødvendigt
med centrale penge, som man kan bruge til at afhjælpe problemer i
de svage områder. Uden store centrale midler til at udligne forskelle
i udvikling, så vil de svage områder blive fastholdt. Det er
ikke umiddelbart et problem for os i Danmark, men vi kunne komme i en situation,
hvor det var os, der kom i vanskeligheder, siger Klaus Lorentzen.
Interview fra Bag om ØMU'en.
Gengivet her med tilladelse af Fagbevægelsen mod Unionen og Det
ny Notat.
