Mens snakken går regerer markedet
Politikerne står på sidelinjen, mens embedsmænd bestemmer
over pengene
- Det er klart, at man har en svag politisk struktur i den Økonomiske
og Monetære Union. Når det gælder Den europæiske
Centralbank, så har man valgt at sætte politikerne ud på
sidelinjen. Det står i statutterne for banken, at den hverken må
opsøge eller modtage politiske råd. Dermed har man helt overladt
penge- og valutapolitikken til embedsmænd.
Ordene kommer fra Mogens Ove Madsen, socialdemokratisk suppleant til
Europaparlamentet.
Samtidig fyger det med forslag til reformering af EUís institutioner.
Der bliver lagt op til indskrænkning af vetoretten med flere flertalsafgørelser.
Der er forslag om at ændre de såkaldt stemmevægte i ministerrådet
mm. Og Kommissionsformand Prodi har foreslået, at det skal gøres
lettere at ændre traktaten.
Men hvis man spørger Mogens Ove Madsen hvilke politiske reformer,
der skal til for at få styr på ØMUíen, så tvivler
han på, at det er muligt eller overhovedet er meningen med ØMUíen.
- Man har sat markedsprincippet i spidsen, og alt skal indordnes under
det princip. Det indre marked kører. Lige nu er det ved at slå
vores el-sektor ihjel. Vi så, at miljøgarantien måtte
underordne sig det indre marked. Udliciteringen i den offentlige sektor
er også en del af det.
- Man kan spørge, hvad er der så tilbage? Og spørgsmålet
er, om man i EU kan finde sammen om en fælles beskæftigelses-
og vækst politik?
- Vores velfærdssamfund bygger på, at vi arbejder for fuld
beskæftigelse. At sikre beskæftigelsen er en del af vores fordelingspolitik.
Men det er uklart, hvor meget der kan blive tilbage af velfærdspolitikken
i ØMUíen, siger Mogens Ove Madsen.
Store modsætninger
Han tror ikke på, at mere magt til Europaparlamentet vil ændre
noget.
- Jeg tvivler på, at parlamentet vil kunne gøre noget.
Så kan man spørge, om flere flertalsafgørelser løser
noget. Men for eksempel omkring Kososvo skulle ministrene blive enige om
flygtningespørgsmål. Men de blev ikke enige om noget som helst.
- Problemet er, at man dybest set kommer i konflikt med de nationale
traditioner for at tage beslutninger. Og hvis man går ind for flertalsafgørelser,
så kommer man blot til at tromle nogle. Hvis vi får en hurtig
overgang til i EU regi at tage flere flertalsbeslutninger, så kan
det give os en type konflikter mellem landene, vi ikke har set før.
Mogens Ove Madsen peger også på, at der er store nationale
forskelle mellem landene.
- Der er f.eks. 100 km. i politisk forstand mellem en italiensk socialdemokrat
og en dansk. Det giver problemer med samarbejdet og med at få det
til at fungere, siger han.
Fagbevægelsen mister indflydelse
Han er mest bekymret for, hvad der sker med arbejdsmarkedet i EU.
- Jeg er bange for, at fagbevægelsens indflydelse glider den
af hænde med den frie bevægelighed på arbejdsmarkedet.
For eksempel er der ikke tradition for et velorganiseret arbejdsmarked
i mange af EU landene. Men fagbevægelsen er en vigtig del af vores
velfærdssamfund, og dens indflydelse bliver sat under pres nu, siger
Mogens Ove Madsen.
Samtidig er vores skattesystem under pres, mener han.
- Det betyder, at kilderne til at finansiere velfærdssamfundet
tørrer ud. Harmoniseringen og nivelleringen udfordrer vores velfærdssamfund.
Og det kommer til at påvirke vores fordeling af goderne.
Det lyder meget sort?
- Det er helt nøgternt, det er den vej det går. På
den baggrund er det helt idioti, når nogen snakker om at lave et
korstog for at hjælpe Østeuropa. Vi har overskud på
handelen med øst, det burde være omvendt. Nu har muren været
væltet i 10 år, uden vi har gjort noget. Befolkningen der blev
kastet ud i en brutal markedsøkonomi. Nogen steder har de det så
elendigt, at de synes, at det var bedre før.
Politisk vilje
- Vores muligheder for at føre velfærdssamfundet videre forskertses
voldsomt. I stedet overlades det til markedet og embedsmændene. I
den økonomiske og monetære union står markedet og centralbanken
stærkt. Reglerne for det indre marked er nøje beskrevet. Og
centralbankens opgaver er også fastlagt i mindste detalje. Men beskæftigelsespolitikken
står svagt, den er overladt til den politiske vilje, siger Mogens
Ove Madsen.
- Set fra et socialdemokratisk synspunkt så ser det ikke godt
ud. Men for en venstremand, så er der her noget nær lykkeland.
For mens man diskuterer, så regerer markedet, og det er den situation,
nogen ønsker.
- Derfor ville vi socialdemokrater stå os bedst politisk ved
at sige: Vi er ikke til en politisk union. Det er rent blålys at
sige, at nu er hensynet til beskæftigelsen med i grundlaget. Vores
udgangspunkt er den skepsis, som kom til udtryk i det nationale kompromis
og i forbeholdene. Og vi går ikke videre, før der er helt
andre boller på suppen, siger Mogens Ove Madsen.
Interview med Anette Borchorst i Bag om ØMU'en.
Gengivet her med tilladelse af Fagbevægelsen mod Unionen og Det
ny Notat.