
euronej@euronej.dk	...tilbage til -> Forside -> Artikler

Hvordan velfærdsstaten trues gennem ændringer af forordning 1408/71, hvis der indføres flertalsafstemninger på det sociale område i Nice.

En afskrift fra Orientering, P1, den 19.9.00:

Nice-Topmødet: Vandrende Arbejdstagere - 1408/71 - Art. 42

Når statsministeren i disse dage forsøger at berolige den danske befolkning med, at EU ikke har nogen planer om at pille ved den danske folkepension, så er det både rigtigt og forkert. Nok er der ingen hemmelige direktiver, der vil harmonisere danskernes folkepension ned på laveste plan. Men det er ikke rigtigt, at den ikke er truet af EU-samarbejdet. Truslen kommer bare et andet sted fra. En planlagt, ny EU-forordning ville, hvis den blev vedtaget mod Danmarks stemme, give helt nye grupper af udlændinge adgang til danske, skattefinansierede socialydelser. Kirsten Holm Petersen:

En mand, som er østrigsk statsborger arbejder 15 år for en østrigsk virksomhed i Danmark. Den medfølgende hustru er ikke erhvervsmæssigt beskæftiget, men passer parrets handicappede barn. Da ægtefællerne når pensionsalderen, flytter hele familien tilbage til Østrig. Manden, der jo har betalt skat i Danmark i 15 år, kan ved afrejsen tilbage til Østrig notere sig, at han i hele sin pensionisttilværelse hver måned vil få tilsendt en check fra Danmark på 15/40 af den danske, skattefinansierede pension. Sådan er reglerne i dag mellem EU-landene. Og reglerne er lige så klare for den medfølgende hustru og deres barn. Ingen af dem har krav på bidder af den danske folkepension, idet de ikke har bidraget til den danske statskasse.

Men hvis det står til EU-Kommissionen, skal disse regler ændres, så den østrigske statsborgers hjemmegående hustru skal have ret til at modtage samme del af den danske folkepension som sin mand, og så det handicappede barn også skal have ret til at modtage såvel dansk førtidspension som folkepension udbetalt i Østrig for de år, han har boet i Danmark efter det fyldte 15. år. Eksemplet i al sin voldsomme konkrethed er hentet fra et notat fra Socialministeriet fra februar i år til Folketingets Europaudvalg.
Det er en del af en orientering, som ministeriet gav udvalget om EU-Kommissionens ændringsforslag til en gældende forordning om dét, der så poetisk hedder "vandrende arbejdstagere".
Kommissionen vil gerne have udvidet forordningen: Ikke bare lønmodtagere, studerende og selvstændige erhvervsdrivende skal have ret til at få udbetalt en række sociale ydelser fra det land, de bor i eller har boet i i en periode. Også ikke-erhvervsaktive og en række statsborgere fra tredjelande, som har opholdsret i EU, skal ifølge Kommissionen have samme ret til en række sociale ydelser som borgerne i dét land, som de midlertidigt bor i.

EU-Kommissionens formål er klart. Det her handler om virkeliggørelsen af det indre marked - altså fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og arbejdstagere. Og med til arbejdstagerne hører arbejdstagernes familie, der - som reglerne er i dag - oplever en forskelsbehandling, som Kommissionen vil af med. Kommissionens formål er ikke at ramme den danske folkepension. Men det kan blive en utilsigtet sidevirkning. For, hvor de fleste andre landes pensioner og sociale ydelser er bygget op omkring arbejdsmarkedsydelser og private forsikringer, så kører Danmark sine sociale ydelser over skatten. Eller sagt på en anden måde: Hvis den østrigske statsborger med hustru og barn havde valgt at slå sig ned i Tyskland, ville han, da han nåede pensionsalderen og vendte tilbage til Østrig med sin familie, selv med de nye regler kun have kunnet trække sin gode tyske arbejdsmarkedspension med sig hjem, for andet findes stort set ikke i -heller ikke, hvis familien havde været tysk.
I Danmark ville både han og de ikke-erhvervsaktive familiemedlemmer, med de nye regler, få del i den folkepension, som også alle danske statsborgere får glæde af. Hvor mange udenlandske personer, der i givet fald ville benytte sig af de nye regler, og om de - med en floskel - ville blive en "bombe" under det skattefinansierede system, er der ingen, der vil kunne vide noget om i dag. Erfaringen fra den nuværende forordning for vandrende arbejdstagere er, at det er meget få EU-borgere, der slår sig ned i Danmark for at arbejde. Men kilder påpeger over for Orientering, at EU's udvidelse mod Øst i denne sammenhæng er en totalt ubekendt størrelse. Lisa Schulz er fuldmægtig i Socialministeriet. Det er hende, der har udarbejdet notaterne til Folketingets Europaudvalg, og hende, der til daglig deltager i den arbejdsgruppe i EU, som behandler Kommissionens ændringsforslag. Hun siger, at ændringsforslaget synliggør forskellene mellem EU-landenes systemer, og - mere vigtigt - at det er hendes fornemmelse, at Danmark står ret isoleret med sine betænkeligheder over for den nye 1408/71-forordning.
Vi har påpeget over for politikerne, siger hun, at hvis den nye forordning bliver vedtaget, så vil det betyde, at ikke-erhvervsaktive vil kunne køre på frihjul i forhold til en række danske, skattefinansierede, sociale sikringsydelser som folkepension og børnefamilieydelser. Med andre ord har Socialministeriet meget direkte og med meget konkrete eksempler fortalt, hvad der sker, hvis den nye forordning 1408 vedtages. Og også sagt, at Danmark står ret alene med sin kritik - underforstået: At hvis der indføres flertalsafgørelser på det sociale område, så vil den i hovedtræk blive stemt igennem. Som det er nu, hviler de mere politisk betonede dele af ændringsforslaget, mens arbejdsgruppen myrer sig igennem de mere tekniske elementer af forslaget.

Forleden dag trykte dagbladet Politiken en kronik af statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Den handlede om Nice-traktaten, om flertalsafgørelser og frygten for, at der, når stats- og regeringscheferne mødes i december i den franske by, og ØMU-afstemningen for længst er overstået, vil blive vedtaget ting, der direkte truer den danske velfærdsmodel. "Det sker ikke", skrev statsministeren og kom også ind på frygten for en harmonisering af socialpolitikken. Hér var statsministeren ekstra-beroligende. "Artikel 42, som i realiteten er lig med forordning 1408 om vandrende arbejdstagere, og som skal op på Nice-mødet, har vi haft siden 1973. Den handler om", skrev landets politiske leder, "at vi kan tage vores pension med til udlandet, og at lønmodtagere fra andre EU-lande optjener ret til folkepension svarende til det antal år, de har været her i landet". IKKE et ord om det ændringsforslag, som Kommissionen og et flertal af EU-landene gerne ser vedtaget. Blot en sætning om, at Danmark hidtil er gået imod at indføre flertalsafgørelser på det sociale område, fordi (citat): "Vi ikke altid har været enige i de forslag, som har været fremlagt fra Kommissionens side"
(citat slut).

Samme udeladelsessynd syntes at have grebet Niels Helveg Pedersen, da han mødte dansk presse efter et udenrigsministermøde i Bruxelles. Først slog han fast - åbenbart med syvtommersøm - at Danmark ikke vil bøje sig for presset fra de andre lande for at gennemføre flertalsafgørelser - f.eks. på det sociale område. Men derefter havde han - ifølge Politiken - svært ved at sætte ord på, hvad det præcist er for bestemmelser, Danmark frygter, hvis EU går over til flertalsafgørelser. For ham er der blot tale om en mere abstrakt sikkerhedsgaranti i at vide, at Danmark har vetoret, sagde han ifølge bladet.
Mon det kan være rigtigt, at hverken statsministeren eller udenrigsministeren kender forordning 1408 eller er der tale om et udslag af, at "hvad vi ikke ved, har vi ikke ondt af"? I hvert fald må man konstatere, at hverken den ene eller den anden minister har lyst til at komme for langt
ned i detaljen om, hvad EU-Kommissionen med de fleste landes billigelse gerne vil have indført.

Afskrift, den 20. september 2000 - Susanne Arends

euronej@euronej.dk ...tilbage til -> Forside -> Artikler