Farvel til et folkeligt demokrati?
- Et europæisk demokrati er en umulighed, siger professor Gunnar
Thorlund Jepsen
- Med en indtræden i euroen lægger vi slutstenen på
nedlæggelsen af Danmark som nation. Det markerer gennemførelsen
af det ideologiske projekt Europas Forenede Stater!
Sådan opsummerer professor i økonomi på Århus
Universitet, Gunnar Thorlund Jepsen konsekvenserne, hvis Danmark beslutter
at opgive forbeholdet mod den Økonomiske og Monetære Union.
Men for ham er det ikke blot et spørgsmål om den økonomiske
selvstændighed, det er selve det folkelige demokrati, der er på
spil, når vi taler om ØMU eller ej.
- Demokrati betyder, at folket på demokratisk vis i repræsentative
forsamlinger beslutter samfundets indretning. Det er det, man kalder parlamentarisk
demokrati. Det fik vi i 1848 og udbyggede i 1901, og vi var lige ved at
miste det i 1920, minder han om.
- Men hvad kræves der, for at et parlamentarisk demokrati
kan fungere? Der må være en grad af fælles identitet.
En fælles historie og i nogen grad et fælles sprog er nødvendigt.
Men alle kan være med - også invadere. Grundtvig sagde:
»Den tilhører folket, som tilslutter sig det.« Derimod
handler det naturligvis ikke om at have de samme anskuelser, der kan være
de mest forskellige opfattelser i et demokrati, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
Skelet uden kød
- Europatanken som idé har været oppe at vende historisk
med mellemrum. Men tanken om en europæisk identitet er et skelet
uden kød på, som en tegning fra århundredeskiftet viste
det. Der findes naturligvis en europæisk kultur baseret på
det gamle Athen og kristendommen, som jo stammer fra Mellemøsten.
Men denne europæiske kultur er ikke begrænset til Vesteuropa.
Den findes måske endnu mere i Australien, Sydamerika, USA og mange
andre steder. Europatanken som et geografisk begreb, dvs. som en statsdannelse,
er derfor en menneskeskabt idé af samme natur som Moralsk Oprustning
og ligesindede ideologier, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
Han minder om, at der i Europa findes mange forskellige folkelige identiteter.
Disse identiteter følger ikke nødvendigvis de nationale grænser.
Det gælder folk som baskerne og waliserne. Samtidig er der nationer
som Belgien, hvor der er to folk indenfor den samme stat. Forholdene her
viser, at det giver store spændinger, hvor folk og nation ikke falder
sammen.
- Danmark er vel det land, hvor man kommer nærmest på,
at folk og nation falder sammen, siger han.
- At tale om et demokrati ved at give Europaparlamentet mere
magt er totalt naivt og i virkeligheden umuligt. For hvis det kommer til,
at f.eks. vitale franske interesser er på spil, så vil man
se kommunister og gaullister hånd i hånd. Trods deres ideologiske
modsætninger, så vil de stå sammen om at forsvare Frankrig,
hvis det handler om franske kødpriser eller fordelingen af EU tilskud
til franskmændene, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
- Hvis parlamentet får magt, så vil det, når
det gælder vitale spørgsmål derfor være domineret
af nationale interesser. Så længe det ikke har magt, så
kan det godt diskutere ideologi, siger han.
Lobbyismens svøbe
For Gunnar Thorlund Jepsen er det umuligt at se et fungerende repræsentativt
demokrati, der dækker samtlige EU lande.
- Men der er også en anden dimension. Lobbyismen i EU forhindrer
også et fornuftigt demokrati. I stedet for har vi med lobbyismen
et del og hersk autokrati Det ser vi allerede udviklet i betydelig grad,
siger han.
- Enhver kommune eller større virksomhed med respekt for
sig selv har en lobbyist i Bruxelles. Lobbyisterne skal forsøge
at skaffe dem andel i de stadig større midler, som kommissærer
og andre magthavere får til uddeling. Fordelingen sker naturligvis
ud fra politiske og ikke ud fra saglige hensyn. Sådan et system er
døden for et folkeligt demokrati, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
Mindst mulig magt
Hans konklusion er klar:
- Hvis vi vil bevare det folkelige demokrati, og retten til at
bestemme over egen skæbne, så skal vi afgive mindst mulig magt
til de fælles organer. Vi skal sikre, at det bliver det danske folketing,
eventuelt via parlamentarisk valgte ministre, der afgør tingene.
- Ministrene skal have vetoret i ministerrådet og stå
til ansvar overfor folketinget. Det princip brød man i 1992, da
det danske demokrati sagde nej til Maastrichttraktaten, og man argumenterede
for, at de andre lande blot kunne gå videre. I stedet for en ny traktat
accepterede vi Maastricht, mod at vi blot som nation fik nogle undtagelser.
- De demokratiske spilleregler i EU, hvor der er vetoret mod
traktat udvidelser overtrædes altså, når det er opportunt.
Også af den grund er EU ikke demokratisk, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
Snævre rammer
Men trods EUís regler om fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft
og sidst med gennemførelsen af møntunionen, så har
vi vel alligevel en slags frihed til at indrette os, som vi synes?
- Nej, der er meget snævre grænser for, hvilke reformer
og samfundsmodeller vi kan gennemføre, som er anderledes end f.eks.
de tyske. Tag den svenske alkoholpolitik, med deres høje afgifter
på spiritus, den er umulig at fastholde på grund af grænsehandelen,
siger han.
- Skattesystemet må tilpasses, så det ikke giver
anledning til kapitalbevægelser og bevægelser af arbejdskraften,
som udelukkende er begrundet i forskellige skatteforhold i de forskellige
lande. Det samme gælder socialpolitikken. Lønpolitikken må
koordineres, det gælder både set fra lønmodtagerside
og arbejdsgiver-side. For arbejdsgiverne er lønnen jo et konkurrenceparameter.
- Alle de disse tilpasninger skyldes, at man i EU har afskaffet
alle grænser internt. Vi har afskaffet toldgrænsen og grænsekontrollen
med bevægelserne af varer, kapital og arbejdskraft. Fjernelsen er
begrundet i ønsket om fri handel, men begrundelsen er forkert, siger
han.
- Det overhovedet ikke nødvendigt for at etablere en fri
handel! Vi behøver ingen harmonisering af momsen for at undgå
konkurrenceforvridning. De forskellige momssatser har aldrig betydet, at
konkurrencen er blevet forvredet. Det samme gælder punktafgifterne.
- Grænsekontrollen kunne opretholdes sammen med fri handel.
At gøre dette er en billig pris for at bevare vores selvstændighed,
så vi selv kan indrette vores velfærdssamfund, som vi ønsker
det, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
Farvel til socialismen
- Med Danmark i ØMUíen er i øvrigt enhver tanke om
at indrette et socialistisk demokrati udelukket. Det samme gælder
andre samfundsmodeller, der ikke harmonerer med EU modellen. Vi kan ikke
lave restriktioner på kapitalen, hvis vi er medlem af ØMUíen.
I en situation med arbejdsløshed, hvor arbejdskraften var »gratis«
for samfundet, kan vi ikke tage hensyn til dette i vores investeringspolitik.
Vi er f.eks. tvunget til at sende alle større i arbejder i EU licitation.
Vi kan ikke tage hensynet til arbejdsløsheden med i kalkulen at
et stort projekt.
- EUís opbygning er i øvrigt ikke liberalistisk men indeholder
mange burokratiske elementer. Det kan godt tænkes, at EU udvikler
sig i retning af det svenske system. I Sverige har man en alliance mellem
storkapitalen, fagbevægelsen og Socialdemokratiet, som styrer. Der
er tendenser i EU i samme retning.
- Men vi har tradition for et helt andet samfundssystem, måske
fordi vi har så mange små virksomheder, siger Gunnar Thorlund
Jepsen.
Bevar demokratiet
- Det væsentligste er, at vi bevare et demokrati i Danmark,
for dem der bor her. Det er dem, der skal varetage demokratiet, det er
vores demokratiske identitet. EU lægger stærke begrænsninger
på, hvordan vi kan varetage vores egne sager.
- Euroen er kun et skridt i den sammenhæng. Da vi afgav
kontrollen med vores grænser, tog vi det væsentligste skridt.
Indtræden i Euroen er slutstenen på nedlæggelsen af nationen
og gennemførelsen af det ideologiske projekt Europas Forenede Stater,
siger han.
* Men netop fordi denne konstruktion bygger på ideologi, så
vil der opstå stærke spændinger, og idéen om Europas
Forenede Stater vil formentlig aldrig kunne realiseres som et demokratisk
projekt. De nationale identiteter forsvinder nemlig ikke som dug for solen.
De vil tværtimod mange steder styrkes, specielt hvis spændingerne
mellem folkene vokser. Det er mere ufredsskabende en fredsskabende at tvinge
folk sammen i en forbundsstat, siger Gunnar Thorlund Jepsen.
Ý
Interview fra Bag om ØMU'en.
Gengivet her med tilladelse af Fagbevægelsen mod Unionen og Det
ny Notat.
