Derfor stemmer jeg NEJ: [Tilbage][Forsiden]

Thora Brendstrup

Jeg er uddannet læge 1974, speciallæge i arbejsmeicin 1987.
Har arbejdet på hospitaler, i Arbejdstilsynet, i bedriftssundhedstjenesten og nu i fagbevægelsen.
Ekstern lektor ved Institut for Teknik, Miljø og Samfund, Roskilde Universitet 1988-98, herefter censor samme sted.
Brendstrup

Jeg har været nej-siger siden 1972. Først på mistanke om demokratisk underskud i dannelsen af EF, siden i evig protest mod det fortsatte demokratiske underskud i EU. Kun ved at fastholde en kritisk røst kan vi tvinge mere demokrati ind i det europæiske samarbejde. Jeg vil meget gerne et europæisk samarbejde men ikke på EU's lukkede facon.

Igennem mit arbjde ser jeg resultaterne af den måde, arbejdet tilrettelægges på i Danmark. De krav, som stilles i EU for at komme med i Euroen betyder dårlige arbejsbetingelser på arbejdsmarkedet i form af opskruet arbejdstempo, ensidigt gentaget arbejde og grænseløse arbejdstider. Kun ved at undgå medlemsskab af Euroen har vi herhjemme en chance for selv at få større indflydelse på nedslidningen i vores arbejdsliv.

Ja-sigerne indrømmer, at Danmark sagtens kan klare sig uden Euroen. Gennem nej til Euroen kan Danmark bedre tilrettelægge en politik, hvor vi fastholder velfærdsstatens goder og mindsker nedslidningen på vort arbejdsmarked.