I dag kan vi se, at ja-siden aldrig har kunnet forudsige EUs udvikling.
Man kan blade tilbage og se efter. De har aldrig haft ret i deres spådomme.
Ikke fordi de er dumme eller uærlige. De forstår bare ikke projektes omfang.
Måske er det for ubeskedent at påpee, at vi fra nej-siden har fået ret hver gang.
Man behøver kun at blade tilbage til foråret.
Da mente ja-siden, at  Ømuen er et projekt af overvejende økonomisk betydning.
Vi andre blev beskyldt for at være romantiske, når vi sagde noget andet.
Allerede nu ved alle, at vi havde ret, og ja-siden afprøver nu nye argumenter.
Hvorfor skulle nej-sidens evne til at spå være begyndt at svigte nu?

Som ekspert i forudsigelse af EU-udvikling vil jeg give et bud på et nejs konsekvens.
Om det bliver et ja eller et nej d. 28/9 betyder i øvrigt ingenting på kort sigt.
Jeg ser to mulige konsekvenser på længere sigt. Mit nej knytter sig til den første:
Hvis vi stemmer nej, afholder Sverige ingen folkeafstemning. De er og bliver ude.
Hvis Sverige bliver ude, afholder England ingen afsetmning. 72 % er imod.
Med Danmark, Sverige, England (og Norge) udenfor, overlever ømu-tanken ikke.
Det er den sandsynligste følge af et dansk nej,men det ved ja-siden ikke endnu.

Den anden mulige konsekvens af et dansk nej er for mig næst bedst:
Et dansk nej kan medføre, at Tyskland og Frankrig går videre med Ømuen.
Selvom disse landes befolkninger er overvejende imod projektet.
Selvom en møntunion mellem Tyskland, Frankrig og Sydeuropa er utænkelig.
Det vil (en tid) sætte Danmark udenfor sammen med Sverige, England og Norge.
Sverige, England og Norge er i øvrigt tre af vore største handelspartnere.
Alle faktiske tal siger, at Danmark vil klare sig bedre udenfor Ømuen.
Nationalt vil det være en fordel, men trist for den sunde del af Europa-tanken.
Under alle omstændigheder vil følgerne af et dansk nej være helt udramatiske.

Hvorfor vil vi ikke have Ømuen i Europa? Er det mønternes udseende?
Nej, om Dronningen pryder vores plastickort er helt ligegyldigt.
Et ja til Ømuen er et ja til en europæisk statsdannelse.
Historien viser, at en møntunion, der ikke gør sig selv til en stat, opløses.
En stat med fælles politik på alle væsentlige områder er et tilbageskridt.
Der findes ikke et rimeligt argument for det.
Vi har i hvertfald aldrig hørt det.

Vi sagde nej til Ømuen i 93. Hvorfor skal vi ændre den beslutning nu?
Ømuen er en syg centralistisk idé, som et demokrati må tage afstand fra.
Lad os stemme nej til Ømuen og dermed sige ja til og arbejde for
et demokratisk udviklet Europa.