Derfor stemmer jeg NEJ: [Tilbage][Forsiden]

Anne Marie Helger

skuespiller
Helger.jpg

Danskerne er bange for at tale om EU, fordi mange ikke tør andet end at indordne sig det, som P.H. kaldte den "offentlige mening". Politikerne, arbejdsgiverne og andre af samfundets spidser siger, at vi skal stemme ja til euroen og alt det andet, hvis ikke vi vil miste vore arbejdspladser. Og hvem vil være arbejdsløs. Det er der ingen, der vil, og så stemmer folk ja.

.. Halvdelen af befolkningen går rundt og føler sig taget ved næsen og synes, det er udemokratisk, at vi skal dyppes så mange gange i stemmeurnerne, før politikerne fik det rigtige svar. det er mageløs brugerservice, synes magthaverne. For i hvilke andre lande får vælgerne mulighed for at ændre på en fejltagelse ved en ny afstemning.

..Jeg er pessimistisk. Det skræmmer mig, når jeg tænker på den udvikling, som jeg tror, EU vil tage.
Vi bliver underlagt en kraftig ensretning på alle områder, og det danske demokrati vil skrumpe ind. Et fælles politi - og militærkorps gør mig virkelig bange. Jeg føler det som en personlig trussel imod ytringsfriheden.