Derfor stemmer jeg NEJ: [Tilbage][Forsiden]

Morten Homann


26 år og stud.scient.pol.
Folketingskandidat for SF i Århus Nord og medlem af SF's hovedbestyrelse.
Landsformand for SF's Ungdom 1998-2000 og kandidat til Europaparlamentet 1999.
Webside:  http://home2.inet.tele.dk/homann

 

 

Nej til ØMU'en - for Europas skyld!

ØMU'en flytter vigtige beslutninger om økonomi og velfærd væk fra de folkevalgte og over til embedsmænd, der er helt uden for demokratisk rækkevidde. Euroens slingrekurs har kostet flere hundrede tusinde arbejdspladser i eurolandene - og de finansielle markeders tillid tyder ikke på, at uroen er forbi. Og ØMU'ens strenge krav gør det langt sværere for de østeuropæiske lande at blive optaget i EU-samarbejdet. Derfor er både Danmark og Europa bedst tjent med et dansk nej ved folkeafstemningen.

Et nej den 28. september vil gøre, at vi kan fastholde den nuværende stærke danske økonomi. Det fastholder en demokratisk indflydelse på den økonomiske politik. Og det giver mulighed for en ny og mere fleksibel kurs for EU-samarbejdet, hvor Danmark sammen med Sverige, Storbritanien og østlandene viser, at man sagtens kan være fuldgyldige EU-medlemmer uden at risikere økonomi og velfærd i et usikkert ØMU-projekt.