Om min holdning til europapolitikken kan jeg oplyse, at jeg er for EF men  imod EU.  Forstået på den måde, at jeg er tilhænger af det fælles marked i Europa med fri handel uden restriktioner.  Derimod er jeg modstander af unionstanken, idet det enkelte land dermed afgiver suverænitet til centralregeringen, og giver samtidig afkald på den demokratiske proces, som i hvert fald i Danmark er en central del af vores kultur.

Danmark har i dag en god økonomisk udvikling.  Vi har et sundt og effektivt erhvervsliv, der i kraft af en kompetent arbejdsstyrke, er i stand til at nedbringe vores alt for store gæld til udlandet, og samtidig opretholde en god levestandard.  Dette bliver ikke forringet ved at stå udenfor ØMU'en - tvært imod kan jeg forestille mig en forringelse, når en række svage økonomier går med i Euroland.  Det vil således ikke for mig være utænkeligt, at Danmark på langt sigt vil få en bedre økonomi ved at stå udenfor ØMU'en.

Det mest centrale for mig er dog det politiske aspekt, idet vi ved en tilslutning overdrager en række meget centrale beslutninger til centralbankens ledelse i Frankfurt - en beslutningsproces, der ændres fra en politisk beslutning til embedsmandsbeslutninger.  Vores fremtidige pengepolitik bliver overdraget til centralbanken, og dermed også en række andre økonomiske beslutninger.  Inflationspolitikken får førsteprioritet, hvilket kan være en fordel i visse situationer, men ikke nødvendigvis til enhver tid.  Disse beslutninger skal fastholdes hos vore egne politikere - i vores eget demokrati, og derfor må jeg nødvendigvis tage afstand fra unionstanken, som ØMU'en er en væsentlig del af.