Karl Otto Meyer, SSW-landdagsmedlem i Kiel 1971-96, 1963-85 chefredaktør ved Flensborg Avis.

Hvorfor nej til Euroen?

Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, advarede i begyndelsen af august måned mod et dansk nej til Euroen. Et nej kunne hæmme hele EU-integrationsprocessen, sagde han. Det er jeg enig med ham i, og det er da også det, jeg håber, at et dansk nej den 28. sept. vil bevirke.

Jeg er ivrig tilhænger af europæisk og internationalt samarbejde, men det skal være et samarbejde mellem suveræne stater, der med hinanden aftaler, hvilke opgaver de vil løse i fællesskab. Det skal være opgaver, der ikke kan løses af enkeltlande alene, f.eks. miljøopgaver, energiproblemer og lignende. Før 1972 sagde politikerne i Danmark til befolkningen, at man trygt kunne stemme ja til EF, fordi hvert land havde veto-ret, og EF havde intet med udenrigs-, sikkerheds-, social-, kultur- og skattepolitik  at gøre. Siden blev veto-retten mere og mere afskaffet, og EU beskæftiger sig nu med alle spørgsmål. Stykke for stykke er der blevet afgivet mere suverænitet - efter min mening i strid med den danske grundlov. I 1992 sagde det danske folk nej til Maastricht-traktaten.

Politikerne var utilfredse med dette og fik genneført en ny afstemning i 1993. De anbefalede et ja, fordi man nu havde de 4 forbehold. De fik deres ja. Før afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998 sagde politikerne, at denne traktat var en garant for de 4 forbehold, og nu vil de afskaffe dem. Derfor må der nu siges: Stop! Vi ved, at der til december skal komme yderligere tilføjelser til EU-traktaten, og år 2004 skal der atter fremsættes et nyt traktatudkast. Der tales i dag om EU's nye værdier, som bl.a. har ført til aktionen mod Østrig. Der tales også om endemålet for EU, og at den måske vil blive skitseret år 2004. Jeg mener derfor, at vi nu skal have disse nye EU-værdier og endemålet lagt frem, så disse spørgsmål kan drøftes i medlemslandene, for at vi kan finde ud af, om vi er enige om værdierne og endemålet. Nu må og kan vi ikke udstede flere blanko-checks til politikerne.

Derfor et nej den 28. sept. Derefter har vi mulighed for at drøfte, hvad vi vil med et europæisk samarbejde, og hvordan vi vil forme det. Folkestyrets principper skal nu træde i forgrunden. Det nordiske samarbejde kan godt bruges som eksempel for et europæisk samarbejde. EU-kommissionen skriver bl.a.: "Det Europa, vi ønsker, er et Europa, der kan påtage sig virkeligt lederskab på verdensplan." Kommissionen sætter lighedstegn mellem EU og Europa. Vi må nu stoppe al videre integration og lægge afgørelsen ud til folkene.
 

*******

Karl Otto Meyer er født i 1928 i Sydslesvig.
Skolegang i danske skoler i Syslesvig.
Indkaldt nov. 1944. Deserteret og flygtet til Danmark jan. 1945, Medlem af Modstandsbevægelsen.
Læreruddannet fra Skårup Seminarium.
Ansat ved det danske skolevæsen i Sydslesvig.
1963-85 chefredaktør ved Flensborg Avis.
Landsformand for SSW 1960-75.
Medlem af Skovlund kommuneråd for SSW 1959-74 og så igen fra 1978.
Medlem af Flensborg Amts kredsdag 1959-71.
SSW-landdagsmedlem i Kiel 1971-96.
Medlem af det danske mindretals kontaktudvalg i Bonn 1965-98.
Meget benyttet foredragsholder både nord og syd for grænsen.