Derfor stemmer jeg NEJ: [Tilbage][Forsiden]

Jens Steffensen

71 år. Læreruddannet.
Tidl. forstander på Sommersted Ungdomsskole.
Tidl. medlem af Folketinget (Kr.F.) og gruppeformand for Kristelig Folkepartis folketingsgruppe og for Folketingets Miljøudvalg.
1974-80 medlem af Sønderjyllands Amtsråd for Kristelig Folkeparti.
Steffensen.jpg

 

Jeg finder det afgørende vigtigt, at vi stemmer NEJ den 28 september.

Euroforbeholdet fik vi just, fordi den danske befolkning stemte Nej i 1992, og der er ikke sket andet afgørende siden end det, at de andre lande har valgt at indføre euroen som planlagt.

Vi skal stemme Nej, fordi euro-projektet vil medføre yderligere integration, f.eks. når det drejer sig om skattepolitik, arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik.

Vi skal stemme Nej, fordi det danske samfund bliver mindre demokratisk, når flere og flere beslutninger træffes uden for Danmark.

Vi skal stemme Nej, fordi det vil være vanskeligt at gå tilbage til den danske krone, hvis den fælles mønt bliver en fiasko.

Vi skal stemme Nej, fordi euro-projektet er skabt for at skabe større velstand i eurolandene. EU bør i stedet bruges til at fjerne "velstandskløften" mellem de rige og de fattige lande i verden, f.eks. ved at fjerne toldmurene mellem EU og u-landene.

Og endelig skal vi stemme Nej for at sige til vort eget Folketing og de øvrige EU-lande, at vi ønsker ikke mere Union, der forstærker udviklingen hen imod Europas Forenede stater. Jeg tror, det danske folks Nej den 28. september vil have overordentlig stor betydning for mange andre lande i EU - ikke mindst England og Sverig