Derfor stemmer jeg NEJ: [Tilbage][Forsiden]

Svend Wittrock

Byrådsmedlem i Højreby Kommune (Soc.dem.), Lolland
Har siden 70'erne i forskellige perioder været valgt til:
Partiforeningsens bestyrelse
Kredsbetyrelsen
Amtsrepræsentantskabet.
Medinitiativtager til S.N.E.
Sven Wittrock

Uden at sætte det mindste på spil, vil jeg vædde 10 stegte Kattegatrødspætter på, at når 28. september er overstået, så vil regeringen på vegne af et flertal i Folketinget beslutte, at EU-spørgsmål slet ikke egner sig til folkeafstemninger.

I krystalkuglen tegnes danskeres fremtid med et:
At Regering og Folketing har fået nok af den danske befolkning.
Den  almindelige danske vælger er grundlæggende for dum til at tage stilling til noget som helst!
Vi har ganske enkelt ikke forstået en dyt !

Meget belejligt, når nu den danske befolkning er så håbløs, vil EU-toget efterfølgende blive styret af nogle ganske få embedsmænd, i skyggen og på vegne af nogle ganske få særligt udvalgte politikere, som både har set og "forstået" lyset!

Det er en skam. Det er synd for Danmark!

___

Det synes som om dagspressen helt har overset de rigtig mange kritiske socialdemokrater, der anbefaler et NEJ den 28. september.

Det er bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiets strategi om at tie partiets NEJ-sigere ihjel, indtil videre er lykkedes ganske godt. Pressen plejer nu ellers at være på plads, hvis der kan skrives om kiv, kævl og uenighed !

Når det nu er sådan, kan man jo fristes til at spørge: Er denne tavshed tilfældigheder, eller er det på en eller anden måde lykkedes partiet at få hemmelig alliance med pressen?

Det er er en skam. Det er synd for debatten ! Det er synd for Socialdemokratiet !