Citater (2 af 3)

...tilbage til forsiden

Å.S. 22/5 98. Hans Peter Baasgaard (S) udtaler om Amsterdamtraktaten: Det mest perspektivrige ved traktaten er den udvidelse mod øst, som traktaten baner vej for. På spørgsmålet om der ikke er mere Union, siger han: På tre områder afgiver vi bestemmelsesret til fællesskabet
	Å.S. 25/4 98. Storaktionær Børge Bek-Nilsen, Århus Olie sagde op til afstemningen om Amsterdamtraktaten: I løbet af de sidste to år er jeg blevet meget skeptisk overfor EU. Jeg frygter, at Danmark i EU bliver en lydsttat til de dominerende lande Frankrig og Tyskland, det vil være uheldigt. Han sagde også: Jeg synes det var meget bedre, hvis Danmark var i partnerskab med England, USA og Canada.
Å.S. 13/5 98. På et læsermøde udtalte Poul Nyrup Rasmussen på et spørgsmål om pensionen: Den nye traktat er bedre, når det gælder om selv at bestemme og sætte grænser. Vores folkepension vil have det bedst, hvis Danmark stemmer ja, og vi bliver i EU. Skattepolitik, socialpolitik og folkepension er vores afgørelse alene. Men muligheden for at sikre en god folkepension afhænger også af, hvor godt vi er placeret i Europa. Statsministeren afviste, at en folkeafstemning om tilslutning til den fælles europæiske valuta, Euro, kan blive aktuel på denne side af år 2002. Befolkningerne i de 11 ØMU-lande skal først have de fysiske Euro-sedler og Euro-mønter i deres hænder.
	Å.S. 14/12 98. Danskerne kan forberede sig på folkeafstemning om ØMUen i 2001 Til Børsens Nyhedsmagasin siger statsministeren, at afstemningen tidligst kommer i år 2001. Iflg. Børsens Nyhedsmagasin siger statsministeren dermed indirekte, at netop 2001 er det mest sandsynlige år.
Å.S. 6/1 99. Jacob Buksti (S) siger: En folkeafstemning om Euroen kommer tidligst i 2001, og det uanset flere faglige topfolk presser på for en lynafgørelse med et ja allerede i år.
	Å.S.20/4 99. Anders Fogh Rasmussen har på Venstres EU-konference foreslået en afstemning i september 2000.
Økonomiminister Marianne Jelved (Å.S. 20/4 99) Den foreløbige vurdering er, at den samlede ramme fra en eventuel folkeafstemning, til euro-sedler og -mønter kan sendes på gaden, vil være op til tre år, såfremt omstillingen til Euroen begynder straks efter et ja ved en folkeafstemning.
	Økonomimonister Marianne Jelved kommenterer Jakob Haugaards sang “Hvad koster det”. (Å.S. 30/5 99). Den største pris Haugaard, nu du spørger så direkte - det er tab af indflydelse. Danmark er ganske enkelt ikke med til at forme den del af EU-samarbejdet, som handler om euroen. På Haugaards spørgsmål i sangen om tyskerne må købe mit sommerhus, svarer hun: Nej den danske sommerhusregel ændres ikke, hvis vi kommer med i euroen.Den danske sommerhusregel er en del af traktaten. Så er der lige sproget, ryger det? Spørger Haugaard. Økonomiministeren svarer. Jamen sproget ryger ikke, det lever - vi får bare stadig nye ord. Haugaards sang: Europas forenede pengepung? Økonomiministeren: Han rammer meget præcis det, som bekymrer mange. Nemlig, at det hele bliver én stor pengekasse. En fælles finanspolitik, så folkepensionen og dagpengene harmoniseres helt i bund, hvis vi kommer med i euroen. Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen. Jeg kan ikke forestille mig noget EU-land, som ønsker at opgive sin egen finanslov. Jeg kan ikke forestille mig, at Tyskland og Frankrig vil afskaffe deres eget statsbudget, overføre pengene til EU og så bestemme alt i fællesskab.
Å.S. 20/6 99: ØMU-landene får nu en advarende pegefinger af direktøren for Den europæiske Centralbank (ECB), Wim Duisenberg. De er alt for optimistiske med deres budgetter, og de internationale organisationer forventer, at landene ikke kan overholde kravene. Især Italien har svært ved at styre sit budget, og EU’s finansministre gav i maj Italien lov til at overskride sit budget med to procent. Det fik omgående euro-kursen til at falde.
	Å.S. 16/4 2000. Uffe Ellemann Jensen (V): Det dårligste argument for et nej er, at man finder Nyrup upålidelig eller ulidelig. Jeg opfordrer indtrængende til, at ingen lader sig provokere til at opfatte Euro-afstemningen som en afstemning for eller imod den siddende regering. Han siger også, at han stemmer ja alene af politiske grunde - ikke af økonomiske.
Å.S. 17/4 2000. Løsgængeren Frank Dahlgaard siger: Det giver ingen mening når de konservatives formand Bendt Bendtsen i Berlingske Tidende i lørdags slog fast, at partiet ikke vil acceptere yderligere integration i EU, når det drejer sig om velfærdsområder som socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik. Dahlgaard siger, vil man være med i Euroen, giver det ingen mening samtidig at sige nej til yderligere integration. Jeg kan kun sige det samme, som økonomiprofessor Gunner Thorlund Jepsen sagde den 12. april i Politiken. Hvis man tror, at Danmark under Euroen kan føre selvstændig skatte-, social- og arbejdsmarkedspolitik, så beror det på manglende indsigt i de økonomiske mekanismer. Euroen bryder simpelhen sammen, hvis den ikke hurtigt bliver suppleret af en politisk overbygning. Det viser alle historiske erfaringer. Den danske socialpolitiske model adskiller sig væsentlig fra de øvrige EU-lande, idet den er skattefinancieret. Derfor er den konservative holdning, om at EU skal holde fingrene fra arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik, det samme som at sige nej til Euroen. ØMU’en vil medføre en decideret union, hvor de politiske beslutninger træffes i EU, og hvor Folketinget bliver sat uden for indflydelse. Et EU - der vil blande sig i nationale anliggender, som man senest har set det med Østrig. Hvilken indflydelse er vi sat uden for? Den Europæiske Centralbank skal være 100% uafhængig og ikke modtage instrukser udefra. I dag kan Folketinget bare vedtage en almindelig lov, der pålægger Nationalbanken at føre en anden politik. Kommer vi med i ØMU’en bliver det de europæiske nationalbankdirektører, der skal bestemme den økonomiske og monitære politik i EU-landene. Disse folk er ikke nogle, befolkningen kan vælge, og derfor bliver de folkevalgte EU-politikere sat uden for indflydelse. Hvorfor skulle alting blive bedre af, at dem vi stemmer på ikke må bestemme? Jeg forstår ikke, at man vil have et bankdirektørernes Europa.

[flere citater]   [Tilbage]  [Til forsiden]