ØMUíens forspildte muligheder
I stedet for at være et middel, er ØMUíen for Socialdemokratiet
blevet et mål i sig selv, og det er for ringe, siger Aalborg-økonomer
- Nogen siger, at ØMUíen er socialdemokratisk. Vi mener, at den
måske kan blive det. Men det kræver en helt anderledes offensiv
nytænkning fra socialdemokratisk side, end vi ser det i dag. At sælge
ØMU-projektet, som om det var et socialdemokratisk projekt, er falsk
varebetegnelse, siger Poul Thøis Madsen, økonom ved Aalborg
Universitet.
Sammen med sin kollega, økonom Henrik Plaschke har han skrevet
bogen »Den forbudte debat om ØMUíen«, og de to har flere
gange efterlyst et bud på en offensiv økonomisk politik fra
Socialdemokratiet.
- Vi er enige med Ivar Nørgaard, når han siger, at beskæftigelsen
skal være et lige så centralt mål for den økonomiske
politik, som prisstabilitet er det i dag, siger Poul Thøis Madsen.
- Man kunne godt introducere bindende mål for beskæftigelsen.
Det er godt nok med øget opmærksomhed på arbejdsløsheden,
som vi så det på Lissabon-topmødet for nylig. Men det
er alt for uforpligtende, og så er det baseret på en problematisk
tankegang om, at beskæftigelsen skal styrkes gennem øget fleksibilitet
på arbejdsmarkedet, mener økonomen.
Hvor fleksible?
- Øget fleksibilitet betyder i praksis større frihed for
virksomhederne til at fyre hurtigere, færre regler om arbejdstid,
en sænkning af mindstelønnen, større lønspredning
og så videre, siger Henrik Plaschke.
- Men normalt præsenteres fleksibilitet som et ikke nærmere
defineret plus-ord på linie med ord som »stabilitet og dynamik«.
Hvem kan være mod fleksibilitet, stabilitet og dynamik. Men hvad
er sammenhængen mellem disse størrelser? Det kan man hurtigt
gøre til et indviklet teknisk spørgsmål.
- Hvilken grad af fleksibilitet et samfund bør acceptere, er
i virkeligheden et meget grundlæggende politisk og kulturelt valg.
Hvor fleksible skal vi være i forhold til arbejdstid, arbejdsmiljø,
skiftehold? Hvor let skal det være at fyre?
- Sætter vi ikke klare grænser, bliver det en skrue uden
ende. Hvordan skal arbejdsmarkederne, der handler om levende mennesker,
nogen sinde blive lige så fleksible som kapitalmarkederne, hvor kapital
kan flyttes med den højest tænkelige grad af fleksibilitetÝved
et tryk på en knap? Arbejdsmarkedets fleksibilitet vil altid være
utilstrækkelig i en situation præget af grænseoverskridende
kapitalbevægelser, siger Henrik Plaschke.
- Økonoministeren hævder, at det er usolidarisk, når
et land devaluerer sin valuta. Derfor er det solidarisk at opgive den mulighed,
siger hun. Men når det erstattes med en konkurrence på fleksibilitet,
så er det i virkeligheden akkurat lige så usolidarisk. Det
betyder jo blot, at man presser hinandens levevilkår nedad, siger
Poul Thøis Madsen.
Hvad skal den bruges til?
- Nationalstaten har stadig et råderum uanset globaliseringen. Det
største problem er faktisk, at alt for mange politikere, økonomer
og andre har opgivet troen på, at politik faktisk betyder noget.
Lige nu virker det, som om socialdemokraterne bare vil have magt. Eksempelvis
har hele diskussionen om, hvordan goderne fordeles, været fraværende
i lang tid. Når man nu vil have ØMUíen, så er det forbløffende,
så lidt man siger om, hvad man egentlig vil bruge den til, siger
Poul Thøis Madsen.
- I stedet har Socialdemokratiet valgt at give efter for globaliseringens
krav uden at stille modkrav, fortsætter Henrik Plaschke.
-Ý Markedet kan være en god tjener, men man skal ikke lade det
dominere og sætte dagsordenen. Ellers bliver de internationale finansielle
markeder gjort til overdommere over de nationale økonomier. Og de
høje herrer på de finansielle markeder står ikke til
demokratisk politisk ansvar over for nogen.
- Hvorfor acceptere dette? Hvorfor forholde sig passivt og tilpasse
sig? Man kunne jo også forholde sig aktivt udfra de politiske og
kulturelle værdier, man bygger sit samfund på. I den sammenhæng
kunne ØMUíen og den fælles mønt godt bruges til at
styre de grænseoverskridende kapitalbevægelser. Men den diskussion
vil de danske socialdemokrater ikke tage. Man skaber et stærkt økonomisk
instrument, nemlig den fælles mønt, og så vil man ikke
bruge det til noget! I stedet bliver markedet udråbt til et absolut
gode, som kan styre de uansvarlige politikere, siger Henrik Plaschke.
- Ja, man lægger mere vægt på at behage kapitalen
end på at styre den, siger Poul Thøis Madsen.
Henrik Plaschke: - Der er ikke meget tilbage af den klassiske socialdemokratiske
holdning, hvor det gjaldt om at kombinere det bedste af markedet med de
bedste sider af en demokratisk politisk styring. Hvorfor ikke begynde med
at tale om, hvor meget velfærd, der skal være i Europa? Man
kunne tage udgangspunkt i, hvad man vil med samfundet. Hvilke standarder
skal vi have, og hvordan kan vi bruge ØMUíen til at nå den
målsætning. I stedet for at være et middel er ØMUíen
blevet et mål i sig selv. Oven i købet et mål som al
anden økonomisk politik skal underordne sig.
Offensiv politik
De to forskere ser forspildte muligheder i ØMU-projektet: Med den
vægt, Europa har,Ý kunne man gå ind og påvirke dagsordenen
for, hvordan globaliseringen af økonomien skal foregå. Man
kunne gå ind og tøjle kapitalbevægelserne i stedet for
passivt at tilpasse sig dem.
- ØMUíen kunne sætte rammen for en fælles lempelig
økonomisk politik til gavn for beskæftigelsen. Man kunne sætte
fælles standarder for selskabsbeskatningen, i stedet for som nu at
lade forskelle i skattesatser undergrave indtægtsgrundlaget for velfærdsstaten,
siger Poul Thøis Madsen.
-Ý Man kunne også styrke skatteindtægterne gennem en beskatning
af kapitalbevægelserne. Man kunne lave fælles aktioner på
for eksempel miljøområdet. Hvis man besluttede at øge
omkostninger for virksomhederne af hensyn til miljøet, så
ville det ramme ens i hele EU, uden at der skete det store ved det. EU-landene
er i virkeligheden en lukket økonomi, hvor 90 procent af samhandelen
foregår internt mellem landene. Men så snakker vi forresten
om mere union, tilføjer han.
- Og det er ikke bare noget, vi sidder og digter os til her oppe i
Aalborg, siger Henrik Plaschke.
- For nylig var et flertal i Europa Parlamentet meget tæt på
at pålægge Kommissionen at starte et udredningsarbejde, der
skulle kortlægge, hvordan man kan styre de internationale kapitalbevægelser.
Så diskussionen er i gang, og socialdemokraterne burde deltage i
en offensiv diskussion i stedet for blot at fastholde, at den nuværende
ØMU er perfekt, og at det bare gælder om at komme med til
bords.
Interview fra Bag om ØMU'en.
Gengivet her med tilladelse af Fagbevægelsen mod Unionen og Det
ny Notat.
