euro spørgsmål


box Er det usolidarisk overfor de andre lande at sige nej til euroen?
box Bestemmer Danmark selv over dagpengene?
box Bestemmer Danmark selv over sundhedspolitikken?
box Bestemmer Danmark selv over pensioner og efterløn?
box Fastlægger Danmark selv skatterne?
box Tilrettelægges socialpolitik af amter, kommuner og staten i fælleskab?
box Giver ØMU og euro flere arbejdspladser?
box Vil euroen give et bedre og mere trygt arbejdsmarked i hele Europa?
box Vil det ikke blive meget lettere med kun een enkelt valuta?
box Vil renten blive højere hvis vi beholder kronen?
box Er det ikke nødvendigt med en økonomisk union for at skabe lige vilkår i Europa
box Betyder euroen at det indre marked vil fungere bedre
box Vil væksten i dansk økonomi gå i stå uden euroen?
box Vil Danmark blive isoleret udenfor møntunionen?
box Er Euroen med så mange lande bag ikke en stabil valuta?
box Kan vi holde priserne i ro i Danmark efter et nej?
box Kan vi undgå at få euromønter i Danmark?
box Er euroen ikke en god ting for EUs østudvidelse?
box Kan euroen føres ud i livet uden en politisk union?
box Kan vi ikke bare melde os ud igen når vi bliver trætte af euroen?
box Skulle man ikke hellere gå noget mere op i borgernes vilkår end i, hvad mønten hedder?
box Er euroen ikke en garanti for et socialdemokratisk velfærdssamfund?
box Påvirker euroen velfærdsstaten?
box Er det ikke gammeldags nationalisme at sige nej?
box Bør Danmark ikke sidde med ved bordet og præge EU?
box Er det ikke farligt for Danmark at være udenfor døren i centralbanken ?
box Er det udemokratisk at holde sig udenfor beslutningerne?
box Vil euroen gavne miljøet?
box Er EU på vej til at blive en militær supermagt?


Påstand: Det er solidarisk at hjælpe de andre lande i EU til at få bedre forhold. Danmark kan være foregangsland og trække de andre med op i forhold til velfærd, job, demokrati, miljø. Derfor er harmonisering godt.

Marianna Egebrønd, Socialdemokratisk Netværk Europa: Der er som princip indbygget en række grundydelser som f.eks. sygesikring, folkepension, børnecheck, gratis lægebesøg og folkeskole osv i det danske velfærdssamfund.
I de øvrige EURO-lande er forholdene meget anderledes. De betaler ikke så meget i skat, som i Danmark, men til gengæld finanseres de sociale udgifter primært gennem private forsikringer og arbejdsmarkedsordninger. Disse forsikringsordninger er rettet mod de folk der er på arbejdsmarkedet.
(...) Når harmoniseringen er fuldbyrdet, så vil Danmark være trukket ned på et meget lavere niveau end vi er nu, og vi skal til at bruge mindst lige så mange kræfter og ressourcer for at komme op på vores nuværende niveau, som vi har gjort de sidste 50 år.

Drude Dahlerup, Junibevægelsen, udtalte, da Socialdemokratiet lancerede sin valgkampagne under parolen "Bedst for Danmark". Det er et er et meget nationalt slogan. Men Socialdemokratiets valg af slogan må betyde at man nu vil indstille al snak om at nej-sigere skulle være "nationalistiske" i forhold til ja-sigere, og det kan vi da kun hilse velkomment, siger Drude Dahlerup.
Tryghed, velfærd og beskæftigelse står i centrum i Socialdemokratiets kampagne. Det er et godt udgangspunkt for nej-siden.

Påstand: I Danmark tager vi selv beslutning om dagpengene.

De nordiske lande er traditionelt særligt generøse, når det gælder størrelsen på dagpenge og den periode, arbejdsløse kan modtage den. Det bliver efterhånden for dyrt, mente "Unionens Økonomiske-Politiske Udvalg" i en af mange rapporter.

Marianne Jelved har også indrømmet, at hvis Danmark kommer med i euroĞen, vil dagpenge og andre ydelser blive forringet. På den måde får folk et "større incitament" - lyst til - at tage et arbejde med dårlig løn. (Politiken, 8. oktober 1998)

Folkebevægelsen mod EU: De sidste par års forringelser i dagpengene, og den nye ændring af efterlønnen er alt sammen ting, der er sket på EUĞs anbefalinger.

Dagbladet Arbejderen: Danmark praler iøvrigt af, at vi som det første EU-land siden oktober 1998 levet op til første retningslinie om at EU-landene skal tilbyde alle unge en ny start i form af arbejde eller uddannelse, inden de har været ledige i seks måneder. (regeringen indførte en regel om, at unge under 25 år skulle have halve dagpenge.)

Danmark beslutter altså ikke sin egen politik for dagpengene og aktiveringen af ledige, men følger EU Ğs taktstok.
Med euroĞen vil det blive meget værre.

Påstand: I Danmark tager vi selv beslutning om sundhedspolitkken.

Det passer ikke. Allerede i da danskerne vedtog Amsterdam-aftalen ved folkeafstemning fik EU lov til at udstikke regler for sundhedspolitik. Alt fra drikkevand over børnepasning til hjerte- hofteoperationer. Alle opgaver på hospitalerne, også operationer, skal lægges ud i licitation, så flere kan gøre krav på at udføre opgaven. Både offentlige sygehuse og de private.
Det skal - ifølge EU - være slut med gratis behandling på sygehuset. I stedet bør du tegne forsikringer. Mener EU.

Påstand: I Danmark tager vi selv beslutning om efterlønnen.

Folkebevægelsen mod EU: De sidste par års forringelser i dagpengene, og den nye ændring af efterlønnen er alt sammen ting, der er sket på EUĞs anbefalinger.

EU har selv sagt, at det er vigtigt at "vende tendensen mod en for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet". Det vil sige, at du skal arbejde længere på arbejdsmarkedet. (EU-kommissionenens meddelelse om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den europæiske Union," 1997.)

Mariana Egebrønd, Socialdemokratisk Netværk Europa: Da vi i slutningen af 1998 fik den nye efterlønsordning, var det også helt klart et skridt i retning væk fra den solidariske model og et skridt mod forsikringsmodellen.

Påstand: I Danmark tager vi selv beslutning om folkepensionen.

"Unionen rører ikke ved folkepensionen!".
Den garanti gav statsminister Poul Nyrup Rasmussen den danske befolkning kort tid før folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998.

Men i Žt af de papirer, som er med blandt beslutningerne fra regeringschefernes topmøde i december 1999 i Helsingfors, er der et helt afsnit hvor Kommissionen fortæller, hvad der skal ske med pensionerne. Og om, hvordan medlemslandene kan fremme private pensionsordninger Kommissionen vil skaffe mere plads til pensionsordninger der betales af borgerne selv. En politik der vil tage livet af den danske folkepension.

For nylig kom økonomiminister Marianne Jelved med en rapport om den danske pension frem til år 2035. Af den fremgår det, at folkepensionen grundbeløb er sikret, "hvis vi eller opfører os fornuftigt",'som Jelved udtrykte det.

Ifølge EU-traktaten hører pensioner, som har karakter af personlige forsikringer, ind under reglerne for det indre marked. På dette område har Kommissionen ret til at lave love. Det er EU-Kommissionens mål at få fjernet alle forhindringer, der hindrer de forskellige forsikringsselskaber i at arbejde frit i hele EU - og som holder de individuelle pensioner indenfor landegrænserne

Påstand: I Danmark tager vi selv beslutning om skatten.

Den danske regering har gang på gang sagt, at skattepolitikken hører hjemme i de enkelte lande.
Ikke desto mindre er den danske regering et af de mest ivrige EU-lande, når det gælder om at gøre skatterne ens i EU.

I et nyt oplæg støtter Socialdemokratiet, at EU laver fælles miljø-, energi-, kapital- og erhvervsbeskatning.
Bare, der er et minimum i hele EU.

Marianna Egebrønd, SNE: Vi har i Danmark et højt skattegrundlag - ja, men vi er også det land, der får mest for vores skattekroner. Modsat andre lande, så er vores skattesystem bygget op over princippet om at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder - eller med andre ord, den rige dansker skal betale forholdsmæssigt mere i skat end den fattige.
(,,,) Danmark et højt skattegrundlag - ja, men vi er også det land, der får mest for vores skattekroner. Modsat andre lande, så er vores skattesystem bygget op over princippet om at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder - eller med andre ord, den rige dansker skal betale forholdsmæssigt mere i skat end den fattige.

Påstand: I Danmark tager vi selv beslutning om socialpolitik og velfærd. Det er op til regeringen, Folketinget, kommunerne og amterne.

Men på Beskæftigelsestopmødet i Lissabon i Portugal lagde EU op til samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter for at erfaringerne "kan bruges til at udvikle en fælles europæisk socialpolitik"

Folkebevægelsen mod EU v. Karen Sunds: Social- og arbejdsmarkedspolitikken bliver det næste integrationsskridt i EU. De er allerede godt i gang. Fremrykningen af euro-afstemningen skal netop ses i lyset af regeringskonferencen, som tilhængerne ikke ønsker drages ind i euro-debatten.

Junibevægelsen v. Drude Dahlerup: Vi modstanderne har hele tiden sagt at debatten om velfærdsstatens fremtid ikke kan adskilles fra diskussionen om ØMU'en og euroĞen - hvad ja-siden, ikke mindst økonomiminister Marianne Jelved, ofte har benægtet. Derfor er vi glade for at Socialdemokratiet nu alligevel vil debattere ØMU og velfærdsstat.

Marianna Egebrønd, SNE: Danmark et højt skattegrundlag - ja, men vi er også det land, der får mest for vores skattekroner. Modsat andre lande, så er vores skattesystem bygget op over princippet om at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder - eller med andre ord, den rige dansker skal betale forholdsmæssigt mere i skat end den fattige.

Påstand: ØMU'en er den økonomiske forudsætning for at vi kan få flere i arbejde.

Men erfaringerne fra otte års ØMU-politik i Europa er, at arbejdsløsheden er rekordhøj og investeringerne helt i bund. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud at det har kostet 225.000 europæere jobbet, da den europæiske centralbank i november 1999 hævede renten. Selv i en rapport betalt af Europaparlamentet om ØMU og arbejdsløshed står der, at ØMU'en skaber arbejdsløshed.

Carsten Heyn-Johnsen, ass. professor i økonomi v. Aalborg Universitet: At satse på pengepolitik fremfor en fornuftig fordelingspolitik koster velfærd og sker på bekostning af at bekæmpe arbejdsløshed.

Påstand: EuroĞen vil fjerne de sociale uligheder mellem rige og fattige regioner i EU

Men EU må endnu en gang indrømme, at den ikke kan fremvise resultater på dette felt.

Dagbladet Arbejderen: Hvordan kan det være tryghed for mit arbejde, når arbejdsløsheden i euro-land er næsten dobbelt så høj som i Danmark, og euro-økonomerne nu kræver at det skal være lettere at fyre arbejdere, hvis euro-kursen skal rettes op?

Junibevægelsen, Drude Dahlerup: 35.000 arbejdsløse ved et nej, siger LO nu. Og vi mindes Henning Christophersens dystre forudsigelse i 1992: 100.000 arbejdsløse ved et nej. Sagligt, ikke sandt?

Jørgen Petersen, DKP/ML Hvis euroen er til gavn for beskæftigelsen, hvorfor er der så 14 millioner arbejdsløse i Euroland.

Socialistisk Folkeparti v. Holger K. Nielsen: Se bare på de 11 lande, der har indført EuroĞen. Her er arbejdsløsheden dobbelt så høj (som i Danmark red.). Det har ØMU-reglerne tvunget dem til.

Socialistisk Folkeparti: Den danske arbejdsløshed er faldet fra 10.3 til 5.7 procent på otte år.

Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet, socialdemokratisk suppleant til EU-Parlamentet:
I ØMU-traktaten står der, at der skal så mange som muligt i arbejde i EU. Der står ikke noget om fuld beskæftigelse.

I Euroland gør man meget ud af at arbejderne og andre ansatte skal kunne bevæge sig meget langt - også over landregrænser - for at finde job. Du skal være mere fleksibel og ikke så pivet!
Hvad med deltid - stem ja til euroĞen.
Ifølge et EU-direktiv er det forbudt at lægge hindringer i vejen for at arbejde deltid. Direktivet forpligter lønmodtagere og arbejdsgivere - og EU-landenes regeringer - til at "identificere og tage op til overvejelse hindringer, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde, og hvor det er hensigtsmæssigt fjerne disse hindringer." Arbejdsstyrken skal gøres mere fleksibel, mener EU.

Påstand: EU skal skaffe ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.

Over 10 EU-direktiver er blevet arbejdet ind i danske overenskomster mellem fagforbund og arbejdsgivernes organisationer.
I modsætning til en del af de øvrige regler, EU har vedtaget, kan reglerne i overenskomsterne ikke opsiges. Der er kort sagt ikke noget at forhandle om.

EU blander sig mere og mere på arbejdsmarkedet. I forbindelse med de tyske metalarbejderes forhandlinger om overenskomst i Nordrhein-Westfalen, meddelte Centralbanken d. 27. marts i år, at den ikke kan acceptere fagforeningens lønkrav.

Påstand: Det er meget nemmere med en fælles mønt istedet for den danske krone.

Jens-Peter Bonde, MEP, Junibevægelsen: Afskaffelse af kronen betyder, at vi mister muligheden for at bestemme over vores egen økonomi. (,,,) Fordelen ved fælles valuta er indlysende i international handel.
Vi skal allerførst påtage os en stor engangsudgift ved sat afskaffe danske mønter og sedler og erstatte dem med euro og cents.
Vi skal ændre EDB-programmer, maskiner, automater og enarmede tyveknægte, så de kan modtage euro og cents.
Ethvert tilgodehavende og enhver gæld, enhver pensionsopgørelse skal ændres fra kroner til euro.

Du får din løn udbetalt i euro, hvis vi siger ja den 28. september til den fælles valuta.

Jens-Peter Bonde, MEP, Junibevægelsen: Ved at stemme nej kan vi både bruge kroner og euro. Ved at stemme ja, kan vi aldrig mere bruge kroner.

Påstand: EuroĞen betyder, at det bliver lettere og lidt billigere at rejse til udlandet. Og Danmark kan bedre konkurrere om de udenlandske turister, der ikke skal spekulere på at veksle.

Frank Dahlgaard, konservativ, MF: Fordelene ved euroen er indlysende, men ulemperne er svære at gennemskue. Folk tror, at de fælles euro-penge blot er en teknisk og praktisk foranstaltning, mens det i virkeligheden indebærer afskaffelse af national handlefrihed i et omfang, som kun de færreste aner.

Euro Handbook/Folkebevægelsen mod EU: Det handler om en hel masse andet end at undgå vekslegebyrer før ferierejsen til Spanien. Det handler om, hvorvidt Danmark skal gå fuldt med i den såkaldte 3. fase, der er indførelsen af mønten euro. For at kunne gå med skal Danmark og Nationalbanken overlade en række beføjelser og lade dem overgå til Den Europæiske Centralbank (ECB). Det handler om økonomiske instrumenter som pengepolitik og valutapolitik.

Folkebevægelsen mod EU: Derfor er det mere regulært, at den danske euro-debat udvides til, at handle om velfærd og folkestyre, og ikke kun om vekselgebyrer og renter. EU-tilhængerne skal ikke komme afsted med, at feje vigtige spørgsmål ind under gulvtæppet.

Påstand: Det er ti gange nemmere med euroĞen i udlandet. For buschauffør, som kører danskere på ferie i Europa, kan rejselivet hurtigt blive meget besværligt. Han skal betale og medbringe ti slags valuta på en rundrejse igennem Europa. Hans liv vil blive en hel del lettere med euroen. Det vil det også for hans passagerer, som også slipper for at veksle.

Jamen, danskerne har da også opdaget plastickortet... Og overalt vil vi kunne betale med euroer, uanset at vi bevarer vores egen danske mønt. Og folk rejser også oftere til ikke-EU-lande, så besparelsen ved at have euro bliver måske ikke så stor som antaget. Virksomheder benytter tillige forskellige redskaber til at undgå valutatab, eller også medregner de det i den pris som forbrugeren betaler

Påstand: Renten vil gå op, hvis vi ikke kommer med i euro-samarbejdet.

Det er ikke en naturlov, at små lande har en højere rente. Der er mange eksempler på det modsatte. For eksempel har Schweiz Europas laveste rente for tiden.
Klaus Lorenzen, SiD Lager & Pak, Kbh: Det forhold, at vi dengang (i 1992 red.) besluttede at holde os uden for ØMU'en, førte altså ikke til noget permanent rentehop. Hvorfor i alverden skulle en fastholdelse af beslutningen fra dengang så nu føre til den permanente renteforhøjelse.

Socialistisk Folkeparti: Kursen på den svenske krone følger ikke Euro: I 1999 blev SKr opskrevet med ca. 10% i forhold til Euro. Derfor behøver Sverige heller ikke slavisk at følge renteændringer foretaget af ECB. (den europæiske centralbank red.)

Socialistisk Folkeparti: I dag har euro-landet Irland store problemer, fordi deres overophedede økonomi kræver en højere rente, men ECB (den europæiske centralbank red.) sætter jo ikke renten efter de små økonomier

Socialistisk Folkeparti: Unionen bryder sammen, hvis renter ryger for højt op. Arbejdsløsheden vil eksplodere. Når EU uddeler bøder til medlemslandene, når de ikke opfylder kravene til at være med i unionen, forhindrer de landene i at lette den hjemlige økonomiske politik. Devaluering er forbudt.

Påstand: Det er nødvendigt med en økonomisk union i Europa.

Jann Sjursen, formand, Kristeligt Folkeparti: Når det gælder ØMU'en er der i dag ikke sket noget afgørende nyt i forhold til min stemmeafgivning i 1992. Den er blevet etableret stort set efter køreplanen, men endnu er euroen ikke kommet på gaden. Derfor er det paradoksalt, at netop nu, hvor det danske forbehold får konsekvenser, så foreslås det ophævet. Vi ved jo ikke, hvordan ØMU-samarbejdet vil udvikle sig.

Enhedslisten: Selv om erhvervslivet er blevet mere internationalt, er forudsætningerne for en ØMU i Vesteuropa endnu ikke skabt. Den økonomiske vækst, renteniveauet, inflationen og andre forhold, som skal være nogenlunde i harmoni landene imellem, hvis ØMU'en skal virkeliggøres, er fortsat ude af takt.

Carsten Heyn-Johnsen, ass. økonomiprofessor v. Aalborg Universitet: En enhedsvaluta kan kun gå godt, hvis landene udgør et homogent område. EU-landenes produktionsapparater og strukturer harmonerer overhovedet ikke med hinanden.

Påstand: EuroĞen får markedet til at fungere bedre.

Eurohandbook/Folkebevægelsen mod EU: I alle EU-landene er kommet en bølge af privatiseringer i den offentlige sektor, nedskæringer af sociale ydelser, forringelse af arbejdsmarkedsordninger m.v. Alt sammen velkendt for os danskere. Det er sket direkte på EUĞs opfordring.

Eurohandbook/Folkebevægelsen mod EU: De omfattende privatiseringer af tidligere offentlige virksomheder, som f.eks. Tele Danmark, Girobank, dele af DSB, og lufthavnsvæsenet skyldes EUĞs krav om, at den offentlige gæld ikke må overstige 60% af BNP.

Enhedslisten: Især de små lande vil få problemer i ØMU'en. Den fælles økonomiske politik vil givetvis tage større hensyn til forholdene i de store end i de små lande, når der planlægges opsving eller stramninger. ØMU'en ødelægger simpelthen muligheden for at føre en økonomisk politik, der er tilpasset et lille lands lokale og særlige behov.

ØMU-politikken i sikrer med sine strenge krav, at ingen lande får underskud og klatter pengene væk. Derfor er det i orden, at ØMU-landene får bøder, når de overtræder EUĞs økonomiske krav.

Maastricht-traktaten siger, at EU-landene skal føre en fælles økonomisk politik. EU's ministerråd bliver enige om, hvordan det skal ske. Blandt andet med henstillinger til de enkelte lande. Det sker med afgørelser ved flertal. Et eller flere lande kan altså ikke sige fra og nedlægge såkaldt veto.

Istedet får de for eksempel bøder, hvis de ikke følger beslutningerne. krisesituation, hvor arbejdsløsheden er høj, og hvor der tværtimod er grund til en lempelse af finanspolitikken. ØMUĞen tvinger alle lande til at føre en bestemt slags økonomisk politik - uanset hvad der er brug for i det pågældende land.

Danmark får bøder af EU hvis vores statsunderskud overstiger 3 procent. Og Danmark får også bøder, hvis statsgælden overstiger 60 procent af vores bruttonationalprodukt.

Enhedslisten: For Danmarks vedkommende kan bøderne ( fra EU red.) løbe op i ca. 5 mia. kr. pr. gang eller ca. halvdelen af Danmarks årlige u-landsbistanden, hvis Danmark opgiver sin undtagelse om euro-deltagelse.

Påstand: Det vil gå dårligt for Danmark og dansk økonomi uden euro. Væksten vil gå i stå.

Men Sverige og England står udenfor euroĞen og har ikke ønsket en aftale om valuta. De viser - sammen med Schweiz - at løbet ikke er kørt.

Frank Dahlgaard, MF: Et lille land som Danmark kan sagtens præstere økonomisk vækst og fremgang i levefoden med sin egen krone-valuta. Det har vi gjort gennem mange år. (...) Levestandarden i Danmark er Žn af de højeste i verden.

Frank Dahlgaard, MF: Den økonomiske vækst gennem de seneste seks år har været dobbelt så høj i Danmark som i Euro-området. Fra 1993 til 1998 steg bruttonationalproduktet med 20 procent i Danmark mod et gennemsnit på 10 procent i Euro-landene.

Påstand: Danmark bliver et isoleret land, hvis vi siger nej til euroĞen.

Frank Dahlgaard, MF: Danmark har da aldrig været et isoleret samfund. Vi har som søfarts- og handelsfolk aldrig isoleret os økonomisk. Der er heller ikke tale om, at vi isolerer os, fordi vi vil beholde vores egen mønt og vort eget pengevæsen.

Påstand: Vores eksport er i fare, hvis ikke vi siger ja til euroĞen.

Frank Dahlgaard, MF: Har et land som Schweiz - der hverken er med i euroen eller i EU - slet ikke nogen eksport? Vist har Schweiz så! Det "isolerede" Schweiz har faktisk en meget stor eksport - ikke mindst til sine nabolande Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig, som alle er med i euroen.

Påstand: Euro-området bliver et stabilt valuta-område.

Virkeligheden viser noget andet. Siden euroen blev indført i januar 1999 har den tabt en fjerdedel af sin værdi overfor dollarĞen. (10. maj 2000)

Faldet i euroĞens værdi kan ikke, som euro-tilhængerne hævder, blot forklares med, at væksten i USA er så meget stærkere end i euro-landene. For det første har centralbanken ikke de muligheder, som den amerikanske nationalbank har til at gribe ind.
For det andet faldt euroens styrtdyk i foråret sammen med, at EU gav grønt lys for at lukke Grækenland ind i Euroland. (ØMUĞen)
Grækenland er det fattigste land i EU. Investorerne flygter fra euroen, fordi Grækenland vil trække resten af niveauet i Euroland ned.
Det samme vil komme til at gælde, hvis de østeuropæiske lande, der vil med, bliver indlemmet i EU og i euroen.

Henrik Petersen, børsmægler, talsmand for Euro-nej-kampagnen: De 11 eurolande har forskellige og uensartede økonomier. Skal der sikres en stabil mønt, vil det i længden kræve ens skattesystemer, arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik i alle landene. Det er tilhængerne bare ikke meget for at indrømme

Frank Dahlgaard, MF: Tro mig: ØMU`en vil bryde sammen. Sandsynligvis allerede før euro-sedlerne og -mønterne indføres. Det bliver en økonomisk Titanic-katastrofe. Vi skal være glade for, at Danmark ikke deltager i dette økonomiske hasard-spil, men står udenfor sammen med bl.a. svenskerne, nordmændene og englænderne.

Enhedslisten: F.eks. er mange tyske kapitalejere begyndt at placere deres midler i Schweiz, fordi de er usikre på, hvad ØMU'en vil betyde for den ellers så stabile D-Mark.

Påstand: Priserne vil stige for den danske forbruger, hvis vi ikke bruger euroĞen.

Priserne på importerede varer er allerede i gang med at stige i de lande, der er har sagt ja til euro. Det er fordi kursen - værdien - falder på euroĞen på det internationale marked. Mønten bliver simpelthen mindre værd. Højere priser betyder mere inflation.
Uden euroĞen er der risiko for, at spekulanter sætter kronen under pres. EuroĞen vil betyde, at spekulanter ikke kan lege med de enkelte landes økonomi efter forgodtbefindende. ƒn stærk økonomi og mønt vil bedre kunne stå imod alt dette.

Junibevægelsen: Spekulanterne går ind dŽr, hvor de kan tjene penge, og det kan lige så vel være ved at spekulere i køb og salg af euro.

Socialistisk Folkeparti: EuroĞens bundrekord tager bunden ud af ja-sigernes argumenter, Ved at lade sin pengepolitik binde an til euroĞen er man ikke automatisk vaccineret mod konsekvenserne af spekulation.

Påstand: Vi får alligevel euro-mønter i Danmark, selvom det bliver et nej ved folkeafstemningen den 28. september. Vi bliver oversvømmet. Derfor kan vi lige så godt sige ja tak nu.

Ja, selvfølgelig bliver euro almindelig mønt i Danmark, selv om vi holder os udenfor euroen. Ligesom tyske D-mark har været gængs valuta langs den jyske vestkyst i årtier. Firmaerne kan aflægge regnskab i euro, bankerne kan lave handler i euro.
Men det fører ikke automatisk til, at vi tvinges til at opgive den danske krone.

Frank Dahlgaard, MF: Små økonomier og valutaer kan godt kan trives side om side med store valutaer. Eksempel: Canada, hvis økonomi og befolkning kun svarer til 10 procent af USAĞs, har sin egen canadiske dollar, som ikke på nogen måde er blevet fortrængt af US-dollaren. Trods sprogligt og kulturelt fællesskab har Canada ingen planer om at blive optaget i den nordamerikanske ØMU, dvs. USA.

Påstand: EuroĞen er godt for udvidelsen mod øst.

Eurolandene kommer endnu tættere på hinanden og bliver mere indbyrdes afhængige. Den anden udvikling går i 'bredden', dvs. at der bliver flere EU-lande. De nye ansøgerlande i især Øst-europa er til gengæld meget forskellige fra de nuværende EU-lande.
Kravene til de nye ansøgerlande er meget høje - specielt omkring den økonomiske politik. Hvis der ikke er realistisk mulighed for at opfylde dem, kan det sammenlagt give fornemmelsen af, at de er andenrangs-medlemmer af EU. Eller måske at ØMU-kravene bliver brugt som grundlag for at de ikke kan optages.

Påstand: EuroĞen har ikke noget med en politisk union at gøre. Vi vil aldrig få en politisk union i EU.

Det enkelte EU-land skal underordne sig hvad flertallet i EU beslutter. Og det gælder fastlæggelsen af den konkrete politik på mange områder.

Folkebevægelsen mod EU: Euroen kan ikke i længden overleve uden en stærk politisk union. Euroen vil nemlig i sig selv forårsage stor ulighed imellem de stærke og de svage lande i dette "Euroland". Det bliver derfor nødvendigt, at etablere en egentlig fælles skatte-, finans-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik.

"Euroen er affyringsrampe for den politiske union".
(Jacques Delors, tidligere formand for EU-Kommissionen)

Poul Gerhard Kristiansen, Folkebevægelsen mod EU: Euroen er hovedmidlet for skabelsen af forbundsstaten. Det handler om at Danmark skal afgive endnu mere selvbestemmelse og selvstændighed til Eu på områder som økonomisk politik, finanspolitik, pengepolitik, skattepolitik, socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik.

"Møntunioner holder kun, hvis de forankres i en politisk union."
(tidligere overvismand Christen Sørensen i "Unionen og Danmark", s.33, 1992.)

. Påstand: Vi kan altid melde os ud igen, hvis ikke vi kan lide euroĞen.

Vi kan ikke komme ud igen. Det sagde EU-kommissionens formand, Romani Prodi, da han senest besøgte København i maj 2000.03.29. Der er ingen fortrydelsesparagraffer.
'Hvad vi nu må skabe, er en union for alles hjerter og hjerner, som understøtter en stærk følelse af en fælles skæbne - en bevidsthed om et fælles unionsborgerskab (citat: Romano Prodi)

Påstand: Lad fornuften råde istedet for hjertet. Stem ja.

Junibevægelsen, Drude Dahlerup: Det er kun ved danske folkeafstemninger, man pludseligt taler om hjerte kontra hjerne, en opdeling, som de fleste ellers har forladt.

Påstand: Mennesker før penge - ja til euroĞen. Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet, socialdemokratisk suppleant til EU-Parlamentet: "Mennesker kommer før pengene". Det er helt rigtigt, men desværre ikke, hvad Møntunionen hviler på. Her er det fastlagt at pengene kommer før menneskene. Pengenes værdi er et mål som sættes over alle andre hensyn i ØMU-traktatens artikel 105.

Erling Bšttcher, medlem af SNE og Ishøj Socialdemokratiske Partiafdeling ØMU'en fastlægger grundlæggende en konservativ og gammelliberal økonomisk politik. Pengene først, menneskene sidst.

Påstand: EU og euroĞen er et socialdemokratisk projekt for job og velfærd.

Annette Borchchorst, lektor ved Statskundskab på Århus Universitet: Den røde ØMU kan vi glemme alt om. Vi afskaffer ikke kun kronen, men også vores velfærd.

Folkebevægelsen mod EU: Monetarismen kaldes den økonomiske politik i, der som noget enestående i verden - står nedskrevet i Unionens grundlov - Maastricht-traktaten.

Marianna Egebrønd, formand for Socialdemokratisk Netværk Europa: ØMU'en er ikke et socialdemokratisk projekt, tværtimod, og derfor må vi anbefale socialdemokrater at stemme nej ved folkeafstemningen den 28. september. På den baggrund vil vi nu starte første del af vores kampagne, som skal løbe frem til den ekstraordinære kongres den 30.april.

Marianna Egebrønd, formand for Socialdemokratisk Netværk Europa: Den økonomiske monetære union har kort sagt social slagside. Den vender den tunge ende nedad. Den tager fra de fattige og giver til de rige.
Derfor skal vi værne om den solidariske velfærdsmode Derfor er euroen ikke socialdemokratisk, men rendyrket liberal politik.

Påstand: ØMU'en er den økonomiske forudsætning for at vi kan bevare vores velfærdssystem.

Carsten Heyn-Johnsen, ass. professor i økonomi v. Aalborg Universitet: Det kunne være et godt argument for at indføre euroen, hvis det var sådan. Men det kan vi overhovedet ikke være sikre på vil være tilfældet. Vi kan bare se på de økonomiske meldinger lige nu, at landene udenfor Euroland klarer sig bedst.

Påstand: Stem ja til euroĞen - for tryghed for din velfærd.

Dagbladet Arbejderen: Hvordan kan det være tryghed for min velfærd, når økonomerne i euro-land kræver indgreb mod velfærden, mod pensionisterne og mod arbejdernes lønninger for at rette op på euroen.

Påstand: Stem ja til euroĞen - for velfærdens skyld.
"De europæiske virksomheder kan ikke konkurrere med velfærdsstaterne som en lænke om anklen." (Jacques Delors, tidligere EU-kommissær dvs. øverste leder af EU)

Påstand: Den nationalstatstankegang, som Dansk Folkeparti, Junibevægelsen og den danske venstrefløj i fællesskab gør sig til talsmænd for, er forkastelig.

Leder i Dagbladet Arbejderen, april 2000: Hetzen går på, at euro-modstandere er ærkereaktionære nationalister af værste skuffe, de er "Pianister", og i det omfang de måske ikke er det, ligger de i med dem, og antager deres "nationalstatstankegang".

Bjørn Elmquist, advokat, medl. Det Radikale Venstre: Jeg stemmer nej, fordi jeg er demokrat og tilhænger af internationalt samarbejde Hvis man stemmer nej, udlægges man ofte som en senromantisk nationalist, som hænger ved konge og fædreland, men det gør jeg ikke, tværtimod.

Påstand: Hvis danskerne siger nej til euroĞen er det en støtte til Pia Kjærsgaard fremmedfjendske nationalisme.

Mads Qvortrup, dr. phil. og adjunkt ved Statskundskab på Århus Universitet. Konservativ, tilhænger af positiv nationalisme, EF-tilhænger: Jeg mener, at en positiv nationalisme er på sin plads. Det er den solidariske nationalisme, hvor der tages hensyn til alle grupper i samfundet, jeg taler om.

Påstand: Danmark kommer til at sidde med ved bordet i EU. Vi får demokratisk indflydelse på den økonomiske politik - på EU politik i almindelighed - og i samarbejdet om euroĞen.

I ØMU-samarbejdet fungerer kun udemokratiske regler, der give embedsmændene i den europæiske centralbank eneret over valuta og pengepolitikken.
Danmark skal iøvrigt underordne sig, hvad flertallet af de andre EU-lande beslutter. Vores ret til at sige fra skal skrottes.
Kommissionen - der er EUĞs øverste ledelse - og Ministerrådet skal have langt mere magt. Det bliver resultatet, hvis EU-chefen, Romani Prodi, får magt til at trumfe sine nye forslag igennem.
Forslagene står ihvert tilfælde at læse i en rapport som han netop har fået i hånden af et vigtigt EU-udvalg.
Romano Prodi har selv sagt, at han er tilhænger af en EU-grundlov og Tysklands udenrigsminister J. Fischer har udtalt, at han er for en forfatning og Žn stærk EU-præsident.

Erling Bšttcher, medlem af SNE og Ishøj Socialdemokratiske Partiafdeling: Det er ikke Marianne Jelved, som får nogen gavn af at "sidde med ved bordet". (i den europæiske centralbank red.)

Påstand: Vores Nationalbankdirektør kommer til at sidde med ved bordet i Den Europæiske Centralbank. Jamen, det er da altid noget, set med danske briller.

Jens-Peter Bonde, MEP, Junibevægelsen: Det er en ubestridelig fordel at sidde med ved bordet. Men de, der mister indflydelsen i Danmark, er ikke de samme som opnår medindflydelse i EU.

Jens-Peter Bonde, MEP, Junibevægelsen: Det er en fordel, at Nationalbankens direktør kan få sæde i Den europæiske Centralbanks styrelsesråd. Men fordelen begrænses af, at direktøren aldrig må repræsentere danske interesser. Opgaven er bundet til at holde inflationen i Eurolandene mellem 0 og 2 %. Det er en teknisk opgave, ikke en politisk.

Marianne Karlsmose, EU-konsulent for Kristeligt Folkeparti: En fælles centralbank overtager de opgaver, som nationalbankerne har i dag, herunder pengepolitik. Pengepolitik består primært i at ændre rente for derigennem at påvirke folks lyst til at låne og bruge penge. Renten bruges til at påvirke investeringerne med, idet en høj rente vil gøre det attraktivt at spare op, mens en lav rente vil få flere til at låne penge til forbrug eller investeringer. Det vil betyde en større produktion og dermed en lavere arbejdsløshed.

Dagspressen: I artikel 108 om centralbankens uafhængighed står der at banken hverken må modtage ordrer fra EU eller medlemslandenes regeringer.

Påstand: Danmark skal deltage i demokratiet i EU og være med, hvor beslutningerne bliver taget. Også om euroĞen.

Erling Bšttcher, medlem af Socialdemokratisk Netværk Europa og Ishøj Partiafdeling: Sagen er nemlig, at der i traktaten er indskrevet en garanti imod at noget så ringe som vælgere eller folkevalgte får nogen indflydelse.

Enhedslisten: Unionen og euroĞen begrænser de demokratiske muligheder for det danske Folketing, de politiske partier, bevægelser og faglige organiseringer, ja for hele den danske befolkning i at øve indflydelse på og være medbestemmende over deres egen tilværelse. Hele Unionen og det nyeste skud, ØMU'en er udemokratisk og centralistisk, så det batter.

Bjarke Thomassen, Radikalt EU-kritisk Netværk: På baggrund af det vi tidligere har set, er det også vanskeligt at have tillid til den kommende kampagne som regeringen vil føre i forbindelse med folkeafstemning om euroen. Dansk EU-politik bygger i udtrakt grad på et dobbeltspil, idet man i det skjulte arbejder på at få mest mulig union ind i EU-samarbejdet og overfor befolkningen hver gang bedyrer, at de mange beslutninger ingen betydning mht. vores selvbestemmelsesret.

Jens-Peter Bonde, MEP, Junibevægelsen: Der går magt fra os til udenlandske embedsmænd og ministre, som vi hverken kan stemme på eller skifte ud på en valgdag. Demokratiet begrænses.

Radikalt EU-kritisk Netværk: Vi tager udgangspunkt i radikale grundprincipper om demokrati og internationalt samarbejde. Vi ønsker en ny dansk EU-politik. Vi ønsker mindre union. Vi lægger vægt på et samarbejde mellem selvstændige nationer i et frit Europa.
(...) Radikalt EU-kritisk Netværk vil vise, at der er reelle alternativer til en europæisk forbundsstat. Vi vil have en oprigtig og ærlig diskussion om, hvilken form for europæisk samarbejde, vi ønsker at deltage i. Hvis det eneste alternativ, der tilbydes det danske folk, er et udemokratisk kommissærstyre i Bruxelles, så siger vi nej tak. Denne sag er for vigtig til kun at overlades til politikere, embedsmænd og reklamekonsulenter.

Ole M. Nielsen, Kristeligt Folkepartis næstformand: Jeg bryder mig heller ikke om, at demokratiet og beslutningerne flyttes længere og længere væk fra befolkningen. For alt andet lige afgiver vi dansk suverænitet, hvis vi siger ja til euroen.

Påstand: Det økonomiske samarbejde om euroĞen vil betyde renere miljø.

Mariana Egebrønd, Formand Socialdemokratisk Netværk Europa: Mange af de EU-domme, der er faldet har ikke just taget hensyn til menneske og miljø, men først og fremmest til kapital og marked. Eksempelvis er Danmark blevet underkendt i EU, da vi ønskede at have skrappere krav til tilsætningsstoffer i fødevarer, end EU-reglerne siger.

Påstand: EUs militære planer har ikke noget med supermagtsdrømme at gøre, men er kun en hjælp til freden i Europa.

Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær i Folkebevægelsen mod EU: Helsingfors-topmødet manifesterede EU's ønske om at blive en supermagt. Det gælder etableringen af EU-hæren, indlemmelsen af ansøgerlandene i EU, men også ændringen af magtfordelingen til fordel for de store EU-lande i EU's institutioner.

Keld Albrechtsen , Enhedslisten Den socialdemokratisk ledede regering forsøger at sælge unionsprojektet og euroen som et udtryk for international solidaritet og for at sikre freden og trygheden. Intet kunne være mere forkert.
Hele formålet med euroen, opbygningen af Europa-hæren og den kommende Nice-traktat er simpelthen at sætte skub i en unionsudvikling som de håber vil gøre EU til en kommende politisk og militær supermagt på verdensplan som kan måle sig med USA, Japan og Kina.

Dagbladet Arbejderen: Helsinki-topmødet i EU besluttede at EU-landene overordnet mål er, at de inden år 2003 "ved frivilligt samarbejde hurtigt skal kunne udsende og opretholde styrker i operationer op til armŽkorpsniveau (op til 15 brigader eller 50.000-60.000 mand).

Enhedslisten : For EU er det nu et erklæret mål at være modvægt til USA - både økonomisk og militært. Enhedslisten er imod en sådan supermagtsopbygning. I det økonomiske og militære kapløb mellem superstater er der mange tabere. De største tabere er jordens fattigste lande og befolkninger.
(...) Samtidig omdannes EU til Fort Europa, så flygtningestrømmene som følger i kølvandet på dette supermagtskapløb holdes effektivt ude. ØMU-projektet er endnu en brik i vestens undertrykkelse af de fattige lande.

Dagspressen: EU's udenrigs- og forsvarsminister Javier Solana bekræftede onsdag, at EU-landene allerede i næste måned vil forsøge at fastlægge detaljerne i, hvordan en EU-hær skal se ud.
- Vi må være klar til at handle. Det betyder, at vi må have en militær styrke, sagde Solana