Euronej kampagnen
  euronej@euronej.dk  ...tilbage til  ->  Forside  ->  Tekster
 

Prodis tale til EU parlamentet 4.maj 1999 (uddrag)

Det er også glædeligt at se, at nogle lande i stigende grad er villige til at genoverveje det høje skatte- og udgiftsniveau. Skattebyrden som en procent af BNP skal reduceres mere i de kommende år, og Medlemslandene bør gå samlet i den retning, så de hver især kan opmuntre hinanden.

Eftersom skatten nødvendigvis skal reduceres uden at bringe stabilitetsprogrammerne i fare, er vi nødt til at beslutte os for, hvilke områder af de nuværende udgifter, der skal begrænses som en procent af BNP. Med de forskellige budgetstrukturer og offentlige underskud kan dette ikke ske enstemmigt, men man kan sagtens forestille sig, at det også vil omfatte vækstraten i udgifterne til de sociale ydelser. For opmuntre til arbejdskraftens mobilitet og nærme os en metode, hvor vi jonglereer med effektivitet og solidaritet, bør interventionerne i de sociale udgifter som minimum baseres på fælles principper gennem større brug af forsikringer inden for de sociale ydelser.

Også her vil Kommissionen handle for at sikre de fremtidige generationers interesser ved at tvinge regeringerne til i tide at reagere for at løse de mulige konflikter mellem generationerne ved en aldrende befolkning.

Oversat, den 18. september 2000 - Susanne Arends
euronej@euronej.dk  ...tilbage til  ->  Forside  ->  Artikler