Bladet "Frit Norden" udgives af foreningen Frit Norden, hvis mærkesag er bevarelsen af dansk folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Men det vil være synd at sige, at nordisk samarbejde er oppe i tiden i disse år. Som Preben Meulengracht er inde på det i en interessant artikel i et tillæg til JyllandsPosten den 13/4-1999, er det lykkedes en bred front af meningsmagere at gøre begrebet "Norden" politisk ukorrekt. Samtidig står Norden og forestillingerne om betydningen af det nordiske samarbejde i stigende grad for skud i artikler, som er skrevet af en række hjemlige historikere, kulturforskere og politologer. Men selv om Norden af mange opfattes som et "minusbegreb", fortsætter vi i "Frit Norden" ufortrødent med at sætte Norden, Danmark og EU på dagsordenen.
Det er ikke mindst i dette perspektiv, det temanummer, som nu foreligger, skal ses. I et vigtigt vadested mellem EU-parlamentsvalget i juni og den forventede folkeafstemning om euro'en og Danmarks tilslutning til ØMU'en, som vil være et af det kommende århundredes mest markante og omdiskuterede skridt i den europæiske unionsudvikling, vil vi gerne bidrage til debatten om Norden og det nordiske samarbejdes rolle i en tid, hvor adskillige nye forslag til en vidtgående udbygning af samarbejdet inden for EU og overførsel af flere beføjelser til unionen jævnligt bliver bragt i spil.
Sigtet med temanummeret er at sætte fokus på demokratiforståelse og demokratitraditioner i Danmark og de øvrige nordiske lande set ikke mindst på baggrund af unionsudviklingen og den øgede integration i EU. Vi søger bl.a. - både fra en positiv vinkel og ud fra et kritisk perspektiv - at belyse forestillingerne om Norden som en samlet enhed inden for EU, dvs. bæredygtigheden i idéen om EU som platform for nordisk samarbejde. Vi har bedt skribenter vurdere argumentationen for et Norden i Europa, d.v.s. Norden som kraftcenter og samlet enhed inden for EU. Kan den nordiske dimension i et udvidet og styrket EU rent faktisk revitaliseres? Bladets indhold er endvidere koncentreret om formuleringen af nordiske modspil og alternativer til den accellererende unionsproces og udvidelsen af EU's opgaver, aktiviteter og politiske råderum. Kan vi modvirke, at den nordiske dimension og de nordiske muligheder i stigende grad, bevidst og ubevidst, fortrænges i medierne og hos eliterne og magthaverne? Kan et styrket nordisk samarbejde blive en vigtig del af alternativet til EU-medlemsskabet ved en dansk frigørelse fra EU?
Nogle af bladets skribenter giver endvidere deres vurdering af mulighederne for demokratisk indflydelse i EU set med danske og nordiske øjne. Hvilke muligheder er der for at reetablere et reelt folkestyre - i Danmark, Norden og i EU? Er det i det hele taget muligt at præge EU med nordiske græsrodstraditioner og demokratiforestillinger?
Også problemkredse i diskussionen om nationalstaterne og deres
betydning og overlevelsesevne i dag, danskhed, nordisk identitet og historiesynet
præsenteres og klargøres i et par af bladets bidrag.
Temanummeret er produceret med støtte fra Nævnet for
EU-oplysning.