Neddrosling af det nordiske samarbejde har været en del af prisen for EF/EU-medlemskabet - men nu synes spredte spirer at varsle en ny interesse for nordiske visioner og tiltag.
Det er uden tvivl med vilje og hensigt, at vore toppolitikere og næsten alle nyhedsmedier har lagt det nordiske samarbejde med tilhørende fremtids-visioner på hylden. Der må ikke findes noget alternativ til unions-vejen. Iøvrigt i modstrid med de løfter, man gav os før den første afstemning om EF. Nordisk samspil var faktisk i en rivende udvikling - med betydelig folkelig og politisk opbakning - da ansøgnings-forhandlingerne efter nogle års pause blev genoptaget i efteråret 1971.
Vore politikere var - som i l960erne - ivrige efter at tilsløre unions-målsætningen. Men de blev gang på gang irettesat fra EF-forhandlernes side. I den såkaldte Harmel-erklæring fastslog "Fællesskabet" således, at "... vi går ud fra det princip, at Deres stater accepterer traktaterne og disses politiske formål, alle beslutninger, af hvad art de end måtte være, som er kommet til efter traktaternes ikrafttræden, og de retningslinier, der er valgt med hensyn til udviklingen..."
Med lignende barske ord tilretteviste EF-ministerrådets formand Aldo Moro 9. nov. 1971 den danske chefforhandler Ivar Nørgaards ønske om, at det nordiske samarbejde ville blive respekteret. EF-systemets regler har forrang, sagde Aldo Moro.
Men hjemme fortalte Ivar Nørgaard, at han havde fastholdt det nordiske - og på spørgsmålet om, hvad Ministerrådets forhandlere så havde svaret, udtalte Ivar Nørgaard de senere så berømte (eller berygtede) ord: "De nikkede!" Hvilket som bekendt blev startskuddet til Folkebevægelsen.
Op til 2. oktober 1972 lovede danske politikere ufortrødent, at Norden-samspillet ville fortsætte - nu kunne vi jo hjælpe hinanden i og gennem EF! Og i flere år viste opinionsmålinger, at vælgerne skam ikke havde glemt Norden. Men så satte anti-Norden kampagner ind, og projektørerne blev flyttet helt væk fra det nordiske - undtagen, når det (som nu m.h.t. "Øresundsregionen") kunne udlægges som noget EF/ET-positivt.
Baggrunden kender vi jo alt for godt. Der MÅ ikke kunne tænkes noget alternativt til unions-Udviklingen. En taktik, som også er internationalt kendt - Johan Galtung lærte os udtrykket: "TINA"-syndromet (There Is No Alternative). På dansk "DEINA" (Der Er Ikke Noget Alternativ).
Men i denne tid dukker trods afmagt og pessimisme spirer frem, der varsler forår for Norden-samarbejdet og Norden-visionerne. På en konference i Oslo 24.-25. sept. med temaet "NET 2000", indkaldt af den norske folkebevægelse NEI TIL EU, viste den første foredragsholders sidste lysbillede en overstregning af netop ordet TINA - som led i opgøret med den folkelige afmagt. Konferencen handlede om de to store fælder foran os: Globaliseringsfælden og Unionsfælden. Formålet var at sætte turbo på den norske EU-modstand i god tid før en kommende folkeatstemning - og det lovede godt, at en betydelig del af de godt 150 deltagere var unge eller yngre. Hvad flere bemærkede.
På vejen derop traf jeg i København en af de mange taxachauffører, der er imod EU. Da han hørte hvor jeg skulle hen, fortalte han mig, at han oplevede tegn på en ny folkelig vækkelse, der omfattede en ny nordisk interesse.
Småting, javist, men læg hertil, at et års energisk EURO-propaganda ikke har givet noget overbevisende forspring, som regeringen tør tage som udsgangspunkt for en folkeafstemning.
Dette års nordiske folkerigsdag, der blev afholdt i Falun i Dalarna i første uge af august, handlede også om både globaliseringen og unions-udviklingen. Stemningen var god - og det blev vedtaget, at Nordisk Folkeriksdag År 2000 skal afholdes i Danmark. Netop som dette skrives, er vi ved at finpudse tema-udspil:
NORDISK DAGSORDEN FOR DET 21. ÅRHUNDREDE
- Hele Norden ud af Globaliserings-fælden og EU-fælden, hvordan og hvornår?
- Sådan bruger vi sammen friheden, gør op med den folkelige afmagt og bygger en bedre fremtid nedefra!
Folkerigsdagen holdes sidste uge i juli på det nye nordiske debatcenter på Folkecentret for vedvarende energi i Thy.
Jamen medierne? Er de ikke stadig EU-loyale? Tja, netop nu har 4 EU-positive partier anklaget DR TV for i alt for høj grad at bringe EU-kritisk stof. Og finlæser man medierne trykte som digitale, anes efterhånden en stigende kritik.
Samtidig bemærker vi en usvækket udenlandsk interesse for Norden. En japansk prof. i antropologi, Koji Itonaga, var i sommer på en længere studierejse i England, Danmark, Finland og Sverige. En italiensk prof. i antropologi, Ida Magli, har skrevet en stærkt EU-kritisk bog, der er kommet i 5 oplag - og hun har netop besøgt Skandinavien. Danskernes gamle ven, den EU-kritiske indiske antropolog prof. Prakash Reddy, har vi stadig kontakt med. I Storbritannien ivrer man for at få os over og fortælle om den danske EU-modstand. Kun godt 1/4 af de britiske vælgere stemte ved EF-valget. Også i Finland var stemmeprocenten meget lav - på nævnte konference i Oslo forklarede den finske paneldeltager, at der jo er stor folkelig EU-modstand i Finland, kun magteliten er for EU. Til gengæld formår den at holde modtanderne næsten totalt ude af medierne.
Vist bobler og syder det. Selv om regeringen ikke vil støtte Handelskammerets forslag om udvidet undervisning i svensk - og TV håner nordmændene ved at tekste programmer med et sprog, der er 95% dansk... Et åbent omsving kan komme hurtigt. Året før ungdomsoprørets eksplosion i Paris 1968, fandt jeg i en boghandel i Strasbourg en bog, der handlede om, at al folkelig opposition i Frankrig nu var død... Apropos bøger, så vrimler det for tiden med engelsksprogede bøger, der kritiserer magtelitens ensidige satsning på profit og politisk centralisme.
Føj hertil, at den internationale forening for fremtidsforskning, WFSF (World Futures Studies Federation) netop har bedt mig undersøge muligheden for at få årskonferencen i 2001 til Skandinavien. Så allerede inden julelysene tændes, vejrer vi morgenluft. "Immer det dages dog påny, hvor hjerterne morgen vente". Den farligste fjende er nok tvivlen og afmagten. "Det kan ikke være anderledes". Men det kan det, og det bliver det.
Lad os gøre vort til, at Norden-visionen og det nordiske samspil
får en ny start.
Knud P. Pedersen er civilingeniør, forfatter og tilknyttet
Nordisk Netværk.