Vi må have Norden på lystavlen for alvor, før salami-strategien har låst os fast i EU-staten.
På Frit Nordens årsmøde på Snoghøj Folkehøjskole i august fremlagde jeg et arbejdspapir med "Forslag om intensiv kampagne for at få Norden på lystavlen før det store danske opgør med EU".
Nu vil jeg gerne stile forslaget til alle Frit Nordens medlemmer og abonnenter - og samtidig vil jeg sætte trumf på, fordi jeg føler, at tiden er inde til en folkelig mobilisering.
Frit Norden var fødselshjælper ved Folkebevægelsens start. Og adskillige medlemmer, blandt dem mange veteraner, gør i dag et storartet arbejde i Folkebevægelsen og andre bevægelser mod EU, både centralt og lokalt. Men vi har behov for en fornyet aktivisering, der går direkte på den nordiske sag - uden de tværpolitiske hensyn, som enhver paraplyorganisation kræver.
Vi må tage initiativer til at få Norden taget alvorligt, også politisk. Vi må sætte fart i en fællesnordisk strategidebat - og en ditto om, hvad vi egentlig skal bruge friheden uden for EU-systemet til.
Når det i november '98 haster endnu mere end i august, har det for det første at gøre med, at EU-propagandaen nu for alvor varmer op - ikke alene til EP-valget 10. juni 1999, men også med henblik på kommende folkeafstemning(er) om vort forhold til den "union, som uden ophør gøres stadig snævrere", som det blev udtrykt i Romtraktatens første udgave, før udenrigsministeriet ændrede oversættelsen.
Mønt-unionen skal åbenbart være spydspids i Euro-prop'en. Man antyder, at vi kun i ØMU kan sikre kronens værdi - og går let hen over, at kronen skal erstattes af en fælles mønt, som aldeles ikke får Margrethe II på forsiden... Uundgåeligheden af møntunionen understreges morgen, middag og aften. Der er kun én mulighed! Udviklingen kræver det! Ellers går vi fallit.
Jamen, vil EU ikke blive både mere demokratisk og mere "grønt", nu da grønne og socialdemokratiske partier dominerer debatten i EU? Og kan EU ikke gøres til modvægt mod turbokapitalismen, med koncernernes og finansspekulanternes hensynsløse "globalisering"?
Næppe. EU-systemet har alt for meget til fælles med globaliserings-systemet. Magten går uden om folkene, og "frie bevægelser" af kapital, varer etc. sættes over folkenes selvbestemmelse.
Mens dette skrives, kommer forsvarsdebatten - altså EU's - op til overfladen igen. Og det er de tyske Grønne (sic!), der ivrer for, at fælles udenrigspolitik, forsvar og militær skal blive "næste skridt", efter den gennemførelse af EURO-projektet, som nu anses for en selvfølge.
Jamen, siger man, vi er stadig en suveræn stat - og Schengen-konventionen, der bl.a. tillader tysk politi at operere på dansk jord, skal ikke behandles ved Vestre Landsret - for "fremmed politi på dansk jord har ikke indgribende betydning for den danske befolkning". Siger de.
Iøvrigt er Europol-aftalen trådt i kraft den 1. oktober, så virksomheden kan starte 1. januar 1999. Alle 15 lande har ratificeret aftalen.
Jamen, det er vel bare et mellem-nationalt samarbejde!
Hm. Man trækker vejret dybt. Hvordan kan det skjules, at EU-staten skridt for skridt kommer nærmere? Salami-taktikken virker faktisk. Og skiverne skæres af i stigende tempo.
Hvis man spørger de danske vælgere, om de ønsker landet med i Europas Forenede Stater, kommer der et øredøvende Nej! Men ved samtlige folkeafstemninger har Ja-siden nedspillet unions- og superstats-temaet som sådant. Og i talrige tilfælde - fra 1972 til 1998 - har man sagt, at et Ja enten kun betød en lille smule politisk integration ( som til gengæld ville forbedre vores økonomi!), eller ligefrem ville betyde mindre union. "Lystløgnerne" har været - og er - legio.
Lægger vi salami-skiverne oven på hinanden, ligner de en stor, fuldfed pølse. Og pølsens navn bliver tydeligt. Hvad kalder vi et område med en fælles grænse udenom, som bliver stadig højere? Et område, hvis indre grænser fjernes i takt med, at de ydre bliver stadig højere? Et område, hvor regler fra det fælles centrum har forrang for de lokale? Hvor man har fælles statsborgerskab, fælles pas, kørekort, flag og fælles (over)national hymne? Hvor man har fælles mønt og (over)nationalbank, og hvor man har fælles udenrigspolitik, forsvar, militær og politi?
Rigtigt gættet: "En stat". - Er den stor, hedder det " En Superstat".
Vil vi ha' den?
Nej, vel...
Jamen, så må vi stoppe salami-taktikken, før det er for sent. Samt "lystløgnerne", der gang på gang siger, at et Ja betyder mindre end det gør - eller endog "mindre union"!
Men har Norden-argumenterne vægt? Ja. Jeg tror ikke det var tilfældigt, at de to taxa-chauffører, som hentede Luise og mig - henholdsvis 18. maj 1993 fra Nørrebro og 28. maj 1998 fra Christiansborg - kom med præcis samme, spontane udbrud, da de fik øje på mit Frit Norden mærkat på mappen:
"Ja, havde dét været der, havde jeg ikke stemt Ja i dag!"
Men Norden som alternativt begreb og alternativ politisk dagsorden må på lystavlen for alvor, før begrebet/alternativet får vægt og værdi. Og her møder vi igen en massiv propaganda: nordmændene er isolationister, og de snorker om natten, svenskerne er bureaukratiske og så umulige at forstå, at man må tekste deres film... Og finnerne er så glade for EU - nåh, nej, ikke mere, for nu er flertallet for EU borte i Finland. Men husk så, at nazisterne kaldte sig nordiske! Og Quisling må vi ikke glemme. Iøvrigt har nordmændene snart ikke mere olie - og olien alene var skyld i, at de ikke gik fallit efter to Nej'er til EF/EU...
Sådan kværner den stadigt mere Goebbelske Neuropa-propaganda også.
Nu må vi mobilisere. For når det store opgør med EU-stats-projektet kommer - og det gør det! - må det folkelige billede af Norden ikke være et tomt, mørkt og koldt rum som slet ikke kan bruges til noget som helst fremadrettet.
Derfor: Lad os aktivere Frit Norden nu! Skrive laviner af læserbreve. Lave hobetal af små og store møder. Hverve medlemmer og abonnenter. Tale Roma midt imod, uge for uge, dag for dag, time for time.
Jamen nytter det? Ja, det gør! Folkelig aktivisme kommer i bølger, og bølger har kraft. Den store fjende i dag er afmagten, DEINA-påstanden: "Der Er Ikke Noget Alternativ!" Fremtiden er én gang for alle lagt fast af "udviklingen".
Men også dét er en lystløgner-påstand. Lad os gøre den til skamme. Afsløre den beslutsomt. Med humør og myndighed.
Men hvad skal vi bruge Nordens frihed til? Og hvordan opnås den?
Det har jeg prøvet at sige lidt mere om, og lidt grundigere, i bogen "Brug Norden - som fremtidsværksted" - der munder ud i et 36 punkters arbejdsprogram for et frit Norden.
Det er ikke B 52-ere, vi skal starte. Eller Tomahawk-missiler. Vi skal bombardere verden med håb. Nedefra og nordfra. Og vi kan hverken hente kapitalen på børsen - eller hos skatteyderne.
Med eller uden modspil fra PET-spioner - lad os gå til makronerne. Forkerte trender er til for at knækkes. Og folkelige bevægelser, der kæmper for en god sag, har mere magt end mange tror.
(okt.-dec. 1998)
BRUG NORDEN SOM FREMTIDSVÆRKSTED
176 sider
Henvendelse:
Grevas Forlag, Auningvej 33, 8544 Mørke
Tlf. 86 99 70 65, fax 86 99 72 65
Pris 150 kr. + forsendelse 16 kr.