Kommentar (fra forsiden)

Selvstyre og samvær. Rapport fra Nordisk Folkerigsdag 29. juli-1.aug. 2010 Af Jesper Morville, formand for Frit Norden i Danmark August 2010 Nordisk folkerigsdag på Åland diskuterede selvstyre og union, klima, demokrati og aktioner og handlinger globalt og lokalt. Og vi fik indblik i det politiske liv og græsrøddernes aktiviteter på den spændende øgruppe i Østersøens hjerte. Til indledning på årets folkerigsdag gav mødets vært, Merja Renvall, et indblik i livet, også det politiske, på Åland. Det uddybedes dagen efter med besøg i det ålandske parlament, Lagtinget, og på Ålands Museum. De ca. 30 deltagere fik mange spændende oplysninger om Ålands stilling, kulturelt og politisk, mellem finsk og svensk, og dets selvstyre og internationalt garanterede demilitariserede status. Det var uhyre passende, at den første gæsteforelæser var professor i nordiske sprog ved Åbo Akademi, Erik Andersson, der talte om ”at forstå hinanden i Norden” – en nok så væsentlig forudsætning for at få udbytte af de mange spændende oplæg på en folkerigsdag. Erik Andersson påpegede, med humor og lærdom, de oplagte faldgrupper, der kan lede til alvorlige misforståelser, og de udtalemæssige hovedforskelle, der vanskeliggør den gensidige forståelse. At samarbejdet i Norden, lige så lidt som sprogforståelsen, kommer af sig selv, var en vigtig pointe i den tidligere svenske kultur- og undervisningsminister Bengt Göranssons oplæg. Det kommer ikke ovenfra, men kræver et folkeligt grundlag. Klimaet var et af lørdagens hovedtemaer, under overskriften ”Fra København til Mexico” (hvor årets FN-klimamøde skal afholdes i december). Her blev mulighederne for samarbejde og nødvendigheden af en folkelig indsats atter stærkt betonet. Klimarådgiver Arvid Solheim gennemgik de vigtigste internationale aftaler på klimaområdet, og de gruopvækkende tal for, hvor omfattende og hurtige handlinger, der er  påkrævede, hvis kloden på sigt skal overleve. Arvid Solheim og, ikke mindst, Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi (vært for folkerigsdagen i 2009) talte også om løsninger på de alvorlige klimaproblemer, som vi hver især kan bidrage til: energibesparelser og investeringer i små vedvarende energianlæg. Perspektivrige og praktiske eksempler på, hvordan hver enkelt kan handle og hvordan man kan råbe det politiske system op, fik vi fra værtslandet Åland selv: Fisker, musiker m.m. Torbjörn Engmann berettede om sit projekt med opdræt af blåmuslinger, der viste sig at kunne bidrage til rensningen af den dybt forurenede Østersø og om sin kamp for at få tilskud, der ville muliggøre at projektet kunne fortsætte i en større skala. Og Anna-Linnéa Rundberg fra sammenslutningen af økologiske landmænd på Åland fortalte om sin kamp imod såvel atomkraft som GMO-afgrøder, og hvordan man kunne øve et politisk pres for disse mærkesager. Folkerigsdagen kom således hele vejen rundt i debatten:  den overordnede karakter af miljø- og klimaproblemerne, de teknologiske muligheder, vi hver især benytte for at løse dem og eksempler på praktisk handling, også i forhold til det politiske system. Folkerigsdagens store åbne møde lørdag aften havde professor Johan Galtung som foredragsholder. Galtung så på de overordnede sikkerhedspolitiske udviklingslinjer og problemer, hvor Norden har mistet den betydning, man havde for nogle årtier siden. Også han appellerede til det folkelige engagement, der skal til, hvis Norden atter skal have et meningsfuldt projekt. Så mente han til gengæld ud fra sine analyser, at de nordiske lande atter kunne få en vigtig rolle som konfliktløsere. Jógvan Gardar, journalist fra det færøske tv, gav en udtømmende beskrivelse af det færøske selvstyres udvikling og fremtid, og belyste de problemer, Færøernes nuværende status gav bl.a. for udarbejdelsen af en færøsk grundlov og for Færøernes ønske om medlemskab af EFTA. Hans oplæg udviklede sig til en interessant dialog med Merja Renvall om forskellene på den færøske og ålandske selvstyreordning. Antti Pesonen fra det finske Selvstændighedsparti fortalte om partiet, der er repræsenteret på regionalt niveau i Finland. Han supplerede debatten om de nordiske selvstyrende områders muligheder og problemer med en analyse af demokratiets udhuling også i de på papiret helt selvstændige nationer. Folkerigsdagens sidste dag bød på oplæg fra Kai Armann fra Idébanken i Norge og Tord Björk fra Miljöförbundet Jordens Venner i Sverige. De kom, hver på sin måde, ind på forholdet mellem det politiske system og aktivister på græsrodsniveau, mundende ud i Tord Björks engagerede fordømmelse af det danske politis adfærd under klimatopmødet. Kai Armann fulgte op på de foregående dages appel til folkelig handling med analyser af og eksempler på netværksdannelser og samarbejdsformer. Som klimadebatten kom også folkerigsdagens tema om demokrati og samarbejde raden rundt: fra Johan Galtungs analyse af den globale sikkerhedssituation over præsentation af konkrete selvstyreordninger til debat om folkelige netværk og om aktivisme og parlamentarisk arbejde. For Torbjörn Engmann spillede musikken en lige så stor rolle som muslinger. (Han er også kendt som ”den rockende musselodlar”.) Med sin medbragte guitar underholdt han med egne viser, så folkerigsdagen blev præsenteret for levende ålandsk kultur. Under den fælles spisning på en dejlig båd fredag aften blev deltagerne inspirerede til også selv at synge og fortælle – i bedste folkerigsdagsånd. Læs mere om Nordisk Folkerigsdag 2010 her