Kommentar (fra forsiden) |
Nordens sprog lader sig forstå - dansk, norsk svensk eller engelsk? Referat af debatdag i Flensborg 26. marts Af Leif Kajberg. Næstformand for foreningen Frit Norden. Marts 2011 Der er stor interesse for Norden og det nordiske samarbejde i Sydslesvig, men der gøres også meget for at vedligeholde og stimulere interessen for og nysgerrigheden vedrørende Norden og nordisk identitet. Flensborg er således hjemsted for Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, der står for en bred vifte af formidlingsaktiviteter med fokus på Norden. I hjertet af Flensborg ligger det danske bibliotek, og et stenkast herfra, i Nørregade (Norderstraße), findes Flensborghus, der i dag er centrum for det kulturelle arbejde i Sydslesvig. Flensborg-området nyder også godt af en stor og aktiv afdeling af Foreningen Norden, som dækker Sydslesvig. Denne koncentration af nordiske ressourcer giver et perfekt afsæt for nordiske arrangementer, og der er da også en veludviklet tradition for afholdelse af velbesøgte nordiske seminarer og debatdage i Flensborg. Den 26. marts blev der endnu en gang debatteret nordisk samarbejde. Temaet var de nordiske nabosprog og nordisk sprogforståelse, kommunikationen mellem nordiske medborgere. Jørn Lund, dagens første indleder og en svoren tilhænger af indsatsen for at styrke kendskabet til nabosprogene i Norden og den systematiske bestræbelse for at vedligeholde nordboernes og ikke mindst de unges færdigheder og kompetencer i at kommunikere på nordisk, kom bl.a. ind på Wetterberg. Den svenske historiker og samfundsdebattør Gunnar Wetterbergs forslag repræsenterer noget nyt, noget mere frækt og offensivt i debatten om det nordiske samarbejdes status og udviklingsretning i modsætning til den mere defensive stemning, der gennem et stykke tid har præget det nordiske samarbejde. Merethe Eckhardt, vicedirektør, DR Medier ("Når DR er nordisk") talte bl.a. om Nordvisionssamarbejdet, programudvekslingen mellem de nordiske lande og den fremadskridende digitalisering af programmer. Der er udviklet en meget stor pulje af programmer, der stilles gratis til rådighed på tværs af grænserne i Norden. Hun omtalte endvidere DRs sprogpolitik, sprogredaktøren og sprogambassadører. Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand, Danfoss ("Danfoss' sprogpolitik") præsenterede bl.a. sig selv som slesviger med fod på den alsiske dialekt, men han var nu ret optaget af engelsk i erhvervslivets kommunikation og som koncernsprog (Danfoss). Var bannerfører for internationalisering og en kosmopolitisk forståelse koblet med en forankring i det lokale (og regionale). Han kunne derfor ikke lide Dansk Folkepartis prioriteter og mærkesager, som ikke harmonerer specielt godt med, hvad der er behov for i erhvervslivet nu og i fremtiden. Bente Dahl, medlem af Folketinget for Det radikale Venstre og indehaver af mange nordiske "kasketter", talte varmt for det nordiske sprogfællesskab og så med en vis bekymring på problemet med at engelsk vinder frem, når nordboer skal kommunikere med hinanden og at unge har så nemt ved at slå over i engelsk. Simpelt hen fordi de praktiske nordiske samtalefærdigheder ikke slår til. De nordiske sprog som nabosprog skal simpelt hen generobres. Omtalte Den nordiske sprogdeklaration og den sprogpolitiske rapport "Sprog til tiden". Desværre halter den politiske opfølgning på udmeldinger og intentioner i rapporten bagefter, og Bente Dahl var ikke ligefrem venlig i sin bedømmelse af den nuværende regerings indsats i forhold til nordiske nabosprog. Også Bente Dahl lagde vejen forbi Wetterberg, men hun var dog ikke var enig i, at man som Wetterberg foreslår, skal starte med den politiske overbygning på det nordiske samarbejde. Den politiske overbygning er jo ikke nødvendig, for man kan jo blot tage afsæt i Helsingforsaftalen og udbygge de nordiske landes samarbejde herudfra. Efter et nordisk kaffebord i bibliotekets udstillingslokaler blev mødet genoptaget. Der var nu tid til nogle korte oplæg med forskellige vinkler på nordisk samarbejde og nordiske sprog i de sammenhænge, hvor nordboer mødes. Per Gildberg fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig (norsktalende), Lisbet Buhl, Sprogforeningen i Sydslesvig og Tinne Virgils, nordisk udvalg inden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger viderebragte personlige indtryk, erfaringer, oplevelser og synspunkter til illustrering af, hvor vigtig kommunikationen på dansk, norsk og svensk er, når man samles til møder, konferencer, arrangementer mv. i nordiske sammenhænge, og når man etablerer og vedligeholder netværk inden for nordisk samarbejde. Lisbet Buhl var inde på, at man skal kunne tåle at være udsat for flersproglig kompleksitet for at kunne klare sig i den nordiske kommunikation. Men kast jer ud i lidt sproglig usikkerhed, lød hendes opfordring. Lars Aagaard, der er formand for Foreningen Norden i Sydslesvig og tillige er ansat på det danske bibliotek i Flensborg, omtalte bl.a. den igangværende formidlingsindsats med sigte på nordisk litteratur. I den efterfølgende spørge- og diskussionsrunde blev der bl.a. efterlyst en nedtoning af den massive satsning på nordiske krimiserier til fordel for opprioritering af fx formidling af nordisk natur i TV. Der kunne også gøres en indsats for, som et tværgående nordisk initiativ, at få formidlet og vist de film, der har udmærket sig ved tildelingen af nordiske filmpriser. En opgave for TV! I det hele taget kunne der gøres mere for at sprede og formidle nordiske kulturelle TV-programmer mere aktivt. I denne forbindelse nævntes den nye nordiske "Arte-kanal" for kultur, som er på vej. Der blev også slået et slag for DRs HD-kanal som formidlingsredskab. Og en staldfidus: aktivt skiløb fra barnsben fremmer den nordiske sprogforståelse! Anette Jensen, leder af det nordiske informationskontor i Flensborg, en af arrangørerne bag debatdagen, kunne afslutningsvis oplyse, at man til næste års nordiske debatdag agter at invitere Gunnar Wetterberg! Og så findes der jo et temanummer af Frit Norden om det nordiske sprogfællesskab (nr. 2-3, 2008), Se indholdfortegnelsen eller hent sprognummeret direkte ..her.. Se også Frit Nordens links til sprogpolitiske rapporter, bøger og artikler. |