Frit Nordens holdningsreportage fra Nordisk Råds session 2011 omhandlende makrelfiskeriet i Nordøstatlanten: Den grimme ælling blev en søpapegøje Alle kender eventyret om den grimme ælling. Den blev mobbet af de andre fugle men endte som en flot hvid svane. Det var på H.C. Andersens tid. I dagens Norden er det så svanernes tur til at være dem som mobber. Det sker for eksempel i konflikten om fordelingen af kvoterne for fiskeri af makrel i det nordøstlige Atlanterhav. Her har fire af de fem nordiske svaner Norge, Sverige, Finland og Danmark rottet sig sammen mod Island og Færøerne. Førstnævnte lægger nu op til via en alliance med eller som direkte medlemmer af EU, at der indføres handelssanktioner mod sidstnævnte. Spørgsmålet er kan det nordiske samarbejde holde til det? Og, mere nationalt, vil konflikten ende med at det danske rigsfællesskab, som Færøerne er del af, sprænges? Et forslag til en løsning af konflikten er lige blevet vedtaget ved dette års session i Nordisk Råd i København. Alle parter erkender som det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaales ord udtrykte det i sit indlæg, at makrellen har været ”ekstremt overfisket i 2011”. ”Der blev fisket 50 pct. mere, end hvad bestanden kan tåle. Dette er ikke holdbart, og det vil i længden ramme alle”. Men som Álfheiður Ingadóttir fra det islandske Alting bemærkede i sit indlæg ”En aftale må tage hensyn til alle parters legitime interesser. Dette indebærer, at man må tage hensyn til det faktum, at makrelbestanden har ændret sit vandringsmønster i de sidste år og i voksende grad har befundet sig i store mængder i den islandske zone”. Det vedtagne forslag anbefaler, at Nordisk Ministerråd opprioriterer arbejdet for at løse konflikten, dog uden at konkretisere hvordan, andet end gennem ”at styrke det videnskabelige grundlag til vurdering af makrelbestandens størrelse og udbredelse”. Ny nordisk symbolfugl Cecilie Tenfjord-Toftby fra den svenske Riksdag understregede i sit indlæg vigtigheden af, at vi i Norden vedbliver med at have et betydeligt fiskeri også fordi det ”stadig er en vigtig del af vor landes identitet”. Som ovenfor bemærket kan også andre dyr eller former for fangst heraf være en vigtig del heraf. Og måske var det vi var vidne til i folketingssalen i København, hvor Nordisk Råds session fandt sted, om ikke den endelige opløsning af rigsfællesskabet så en sprængning af dets nationale identitet. Svanen er som bekendt Danmarks nationalfugl og omgærdet med mange tabuer og romantik. Ingen danskere kunne nogensinde drømme om at spise dem, ligesom de har svært ved at forestille sig, at den kan være efter andre fugle og ligefrem spise smådyr. Uden at ville overdrive mange færingers mere direkte økologiske forhold til den vilde natur, oplyste Sjudur Skaale velovervejet i sit indlæg ”at meget store mængder makrel er kommet ind i færøsk farvand” og at det ”er gået meget kraftigt ud over andre fiskebestande. Og det er gået endnu kraftigere ud over de fuglearter, som tager deres føde fra havet. Nogle arter, f.eks. søpapegøjen, som næsten er et symbol på Færøerne, har ingen unger fået i 6 år”. Søpapegøjer er som bekendt en yndet spisefugl på Færøerne.   Vores holdning Vi kan i Frit Norden kun bifalde, at Nordisk Råd fastholder, at vi i Norden gør en større indsats for at finde vores egen fællesnordiske løsning på konflikten. Samarbejdet i Nordisk Råd på fiskeriområdet bør styrkes og gøres mere dynamisk. Det kan for eksempel ske ved at lande som Danmark, Finland og Sverige helt melder sig udaf EU. Vi har tidligere givet vores konkrete anbefalinger til hvordan konflikten kan løses. Det drejer sig først og fremmest om at respektere Færøerne og Islands eksklusive økonomiske zone og tildele dem den dertilhørende andel af kvoterne. Tillige burde de andre lande i Norden betænke, at Færøerne og Island i forhold til deres størrelse stadig er meget afhængige af fiskeri som aktivt erhverv og derfor burde tildeles ekstrakvoter. Der er dog et par ting ved det vedtagne forslag og den måde som Nordisk Råd har behandlet det på, som bekymrer os. For det første er forslaget udformet på baggrund af især rapporter fra konferencer af særligt indbudte interessenter og eksperter, samt information indhentet af enkelte landes myndigheder. Vi betvivler ikke værdien heraf. Men Nordisk Råd burde have sendt forslaget i offentlig høring, så borgere, foreninger og andre interessenter i det nordiske civilsamfund kunne være taget direkte med på råd. Det ville ikke alene give et bedre forslag, det ville også være mere i pagt med det nordiske folkestyres ånd.  For det andet hedder det i forslaget, at man på længere sigt vil ”udvikle forslag til et forvaltningssystem som fremmer en bærekraftig udnyttelse af de pelagiske fiskestammer i Nord-Atlanten og reducerer risikoen for konflikter”. Vi kan i Frit Norden kun støtte, at en bærekraftig udnyttelse fremmes. Derimod er vi mere betænkelige ved et forvaltningssystem der reducerer risikoen for konflikter. Selvfølgelig er det ingen fordel, at vi i Norden har for mange interne konflikter, men at betegne dem som ’en risiko’ på linie med en sygdom eller et budgetunderskud er, at se bort fra noget der er grundliggende for den måde, hvorpå vi nordboer bygger vort samfund på: Konflikter er nogle gange nødvendige, for eksempel hvis de, som vi har set makrelkonflikten, opstår på baggrund af en uretfærdig fordeling af vore fælles resurser. Løses konflikter på en fredelig og kyndig måde, for eksempel gennem forhandling og/eller folkelig deltagelse, bliver det fremtidige nordiske samarbejde blot mere holdbart. Det er præcist dette forhold som er basis for den af alle så højt besungne aftalemodel. Lad os sammenfatte vor to kritikpunkter på følgende vis: Der er ikke brug for at udvikle endnu et (managementlignende) forvaltningssystem men samvirkende og demokratisk funderede konfliktløsningssystemer der fremmer en bærekraftig og retfærdig udnyttelse af de pelagiske fiskestammer i Nordatlanten. Denne udvikling vil vi, Frit Nordens fiskeriansvarlige, gerne fremover aktivt tage del i. Vi ser nemlig gerne, ligesom mange andre indenfor området, at den nordiske organisering af fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav bliver globalt forbilledlig. Vi tillader os endvidere at foreslå, at søpapegøjen bliver fuglen der symboliserer dette. For yderligere information kontakt Tao Kongsbak, tkongsbak[snabela]gmail.com eller tlf. +45 21 39 56 30