Nordiske Noter 2006:


17. januar 2006.
Pressemeddelelse fra Folkebevægelsen mod EU:

- Sæt et bedre Europa på dagsordenen!

- Brug tænkepausen til at diskutere alternativer til EU, for at fremme et frit og demokratisk samarbejde, udtaler Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU

I dag åbnes hjemmesiden www.borgernesdagsorden.dk, som Folketingets EU-Oplysning og syv græsrodsbevægelser i initiativet Borgernes Dagsorden har lavet i fællesskab.
- Borgernes Dagsorden er et historisk samarbejde der støttes af både tilhængere og modstandere af EU. I Folkebevægelsen mod EU er vi glade for samarbejdet og er parat til en god dialog med såvel EU-tilhængere i såvel organisationerne og på Christiansborg som befolkningen i almindelighed, udtaler Karina Rohr Sørensen, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU og medlem af planlægningsgruppen i Borgernes Dagsorden.
Folkebevægelsen mod EUs forretningsudvalg vedtog i weekenden en udtalelse, som hilste Borgernes Dagsorden velkommen med ordene ‰Tænkepause skal bruges til hovedrengøring i Europa‰.
- Folkebevægelsen mod EU ønsker et bedre Europa og en bedre Verden. Derfor ser vi meget gerne et europæisk samarbejde om grænseoverskridende problemer og udfordringer. Men det skal respektere de nationale demokratier og ikke være på en ensrettet kurs mod en samlet politisk og militær unionsstat, som EU har været lige siden starten, siger Karina Rohr Sørensen og tilføjer:

- Der er brug for et kursskifte til gavn for befolkningerne både i Europa og resten af Verden. Vi vil derfor især rette fokus på hvordan alternative internationale foraer som FN, OSCE, Europarådet, frihandelssamarbejdet EFTA og det nordiske samarbejde kan bruges i fremtiden.

Tilbage til forsiden