FRIT NORDEN SEMINAR PÅ ODENSE VANDRERHJEM DEN 11.-12. SEPT. 1999

af Leif Kajberg
 

Foreningen Frit Norden afholdt i week-enden 11. - 12. september 1999 et offentligt annonceret 2-dages seminar om emnet "Identitet, nationalstat og folkestyre i det nye årtusind." Seminaret var bygget op omkring oplæg af tre foredragsholdere: sognepræst Helge Rørtoft Madsen (lørdag aften), universitetslektor Hans Hauge (søndag formiddag/eftermiddag) og højskoleforstander Lone Olsen (søndag formiddag/eftermiddag). I både oplæg og diskussioner strejfedes flere af de aspekter og temaer, som behandles i dette særnummer af Frit Nordens blad. Helge Rørtoft Madsen forholdt sig i sin præsentation væsentligst til en bog af søndagens foredragsholder, Hans Hauge, med titlen "Den danske kirke nationalt betragtet" (1998). Se iøvrigt Hans Hauges artikel andetsteds i dette nummer. Tilhørerne fik derigennem - via omfattende referater og citater - en ganske udførlig introduktion til Hans Hauges holdninger og tankegods. En række af Rørtoft Madsens pointer og synspunkter indgår i hans artikel i dette nummer, som bygger på det foredrag, han holdt på årsmødet.

Hans Hauge lod i sit foredrag søndag formiddag ikke tilhørerne være i tvivl om, hvad han mener om begreber som danskhed, dansk identitet, nationalfølelse, nationalisme, nationalstat, EU, europæisering og internationalisering. Som dreven universitetspædagog - og med hvad flere tilhørere opfattede som en klar polemisk brod - fik han præsenteret deltagerne for det faglige univers og de debatpositioner, han i mundtlige bidrag og publicerede indlæg, og vel først og fremmest i bogen om den danske kirke nationalt betragtet, har udviklet og tydeliggjort. Og der blev trukket tråde til teoridiskussioner, forskningsfelter og paradigmer, der er i vælten på flere universitetsinstitutter i disse år. Ofte med skarphed, vid og sans for den polemiske snerts virkninger på publikum. Hauge lagde ud med at fastslå, at der i spørgsmålet om bestemmelsen af nationalstaten og nationalfølelsen er opstået en ny diskurs/konflikt mellem intellektuelle og ikke-intellektuelle, mellem de troende og de ikke troende, som han nævnte det. Han præciserede, at idéen om folket/nationen/klassen ikke længere lader sig begrunde. Hans fastslog, at nationalfølelsen er en religiøs følelse, en art erstatningsreligion. Han refererede kort debatten inden for universitetsverdenen omkring disse emner. Han kom endvidere ind på de EU-politiske bestræbelser, der går ud på at fremme grænseregionssprogenes udvikling, at blande alle sprogene og skabe en art hybridsprog. Hauge gjorde endelig opmærksom på begreber som kultur og køn, der har manifesteret sig som nye redskaber til at adskille og klassificere, sociologisk og antropologisk.

Højskoleforstander Lone Olsen lagde i sit foredrag, der dannede et modspil til Hans Hauges indledende præsentation, megen vægt på at fremhæve det værdifulde i en demokratiopfattelse, der sætter mennesket i centrum, og hun understregede, at folkelighed intet har at gøre med lighed. Lone Olsen betonede samtalen mennesker imellem og på tværs, som det element, der skaber folkestyre/demokrati. Hun var en varm fortaler for at sikre historieforankringen ikke mindst i uddannelsessystemet og præciserede, at den historiske basisviden og historiebevidstheden også er med til at skabe livsmod på det fælles livs vegne. Zapperkulturen, derimod, skaber historieløse eksperter. Vi skaber skolede barbarer, fremhævede hun med et citat af Finn Slumstrup. Hun gjorde videre gældende, at et historieløst folk er et identitetsløst folk. Også globaliseringen blev kritisk behandlet og forestillingen om, at vi lever i en global landsby blev klart affærdiget. Som en central pointe fremhævede Lone Olsen, at økonomismen har erstattet politik, og hun kritiserede markedsøkonomiens forkrøbling af det politiske liv. Hun advarede mod at bygge nye mure (told og religion) og opbygge et nyt Romerrige. Se i øvrigt Lone Olsens artikel i dette nummer, som sammenfatter de centrale synspunkter i hendes mundtlige præsentation.

Efter de indledende foredrag fik Lone Olsen og Hans Hauge mulighed for at replicere i korte kommentarer, ligesom debatten - som blev langvarig - blev åbnet ud mod deltagerkredsen. Pointerne og udsagnene blev efterhånden skarpere, folk flyttede sig mere og mere uroligt på stolene, der kom spontane indsigelser, og Hans Hauge anførte på et tidspunkt, at historiebevidsthed i visse højskolefolks, danskhedsforkæmperes og unionsmodstanderes optik nærmest må karakteriseres som historieforfalskning (!)

Hvis formålet med seminaret var at skabe debat, må man sige at det lykkedes over alt forventning og til overflod! Responsen til Hans Hauge fik form af drøje modkommentarer. Debatten er i øvrigt blevet fortsat uden for Frit Nordens regi, idet der har været flere indlæg i Kristeligt Dagblad, der responderer på en artikel af Hauge i samme blad, hvori han formidler sine indtryk fra og oplevelse af Frit Nordens årsmøde. Den anden foredragsholder, Lone Olsen, der på mødet i Odense tog skarpt og kontant til genmæle, har ligeledes publiceret en kommentar i Kristeligt Dagblad.

Frit Norden fik med seminaret også opfyldt et mål om, direkte og verbalt, at konfrontere "nordister", danskhedsfortalere og EU-modstandere med en repræsentant for den akademiske verden, der sætter kraftige spørgsmålstegn ved EU-modstandens fundament og sigte, og som leverer kritiske vinkler på og indspark vedrørende begreber som historie, identitet, danskhed, nationalfølelse, nation, dannelse og sprog samt ikke mindst Norden og det nordiske. Der er ingen tvivl om, at debatten vil gå videre både indenfor foreningen og udenfor. Og den noget misvisende etikette "Grundtvigsk bugtaleri", som Hauge spillede ud med, vil ingen, der har et ståsted i Frit Norden og EU-modstanden i øvrigt, naturligvis have siddende på sig.
 

Leif Kajberg er redaktør af Frit Norden.